Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Stepperne ved Irtisch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stepperne ved Irtisch. 71
Maade. Uden for en af sine »Venners« Dør bragte vor Kusk sine sveddryppende,
pustende Heste til at staa og raabte højt »Davai losheday!« (Bring Hestene
herad !) Nu kom Lediggængerne og de gamle Folk til fra hele Landsbyen for at
overvære, at der blev skiftet Heste. Der var en Del besynderlige, maleriske
Skikkelser med forknytte Ansigter, flettet, forsømt Haar og langt, forpjusket,
graat Skæg; nogle var barhovedet, andre barfodede, nogle bar »Schubas« af itu
flænget Faareskind og Kravestøvler, andre langskødede, brune Frakker med
Remme eller smudsige Skærf om Livet. Medens dette Selskab grupperede sig
om vor Tarantas, klatrede vor Kusk ned fra sit høje Sæde og begyndte at
spænde Hestene fra. Ejeren af det Hus, ved hvilket vi holdt, viste sig nu
for at spørge, om vi vilde drikke Te eller straks køre videre; da han hørte,
at vi ønskede at fortsætte vor Rejse, raabte han til én af sine Sønner: »An
dreas, rid ud paa Marken og hent Hestene !« Andreas sprang straks op paa
en usadlet Hest, som en anden Dreng havde hentet ud fra Stalden. Imidler
tid iagttog den forsamlede Mængde nysgerrigt alle vore Bevægelser, kritiserede
vor moderne Tarantas og forsøgte at faa ud af vor Kusk, hvem vi var,
og hvorhen vi skulde. Da de ikke fik tilfredsstillende Oplysninger fra den
Kilde, henvendte en gammel Mand med graat Haar sig til mig og spurgte:
»Bohrin! tillad mig at spørge, hvor Gud sender Dem hen?« Jeg svarede, at
vi vilde til Omsk og Semipalatinsk. »Aha!« mumlede Mængden med tilfreds
stillet Nysgerrighed. — » Hvorfra behager De at komme ?« udspurgte den gamle
Mand videre. — »Fra Amerika. « — »Aha!« lød det atter fra Forsamlingen -
»Er det en russisk By?« vedblev den haardnakkede, gamle Mand. — »Amerika
er ingen By,« raabte en køn Dreng, »det er et Land. Hele Jorden, « sagde
han mekanisk, som om han fremplaprede noget, han havde lært udenad, »ind
deles i fem Dele: Europa, Asien, Afrika, Amerika og Australien; Rusland omfat
ter to Tredjedele af Europa og Halvdelen af Asien.« Her var ogsaa Skole
drengens geografiske Kundskaber udtømte; de ældre Folk i Landsbyen havde
aabenbart ikke nogen Sinde hørt Tale om Amerika. En ung Mand, der til
feldigvis havde været i Omsk, da man transporterede Ligene af de ved Jean
nettes Nordpolsekspedition forulykkede gennem denne By, paatog sig dog at
oplyse sine Medborgere angaaende Amerikanerne, der efter hans Mening var
det klogeste Folk, som Gud havde skabt, og det eneste, som nogen Sinde
havde sejlet i det store Ishav. En gammel Mand paastod, at ogsaa russiske
søfarende havde trængt ind i Ishavet, og selv om de muligvis var »mindre
kloge« end Amerikanerne, stod de dog ikke tilbage for dem paa Havet. Der
udspandt sig nu en livlig Diskussion om Nordpolsrejserne, under hvilken den
unge Fyr, der var bleven sendt efter Hestene, kom tilbage. Han drev dem foran
sig ind i Gaarden, hvor de blev sadlede og derpaa med lange Reb spændte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
