Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Forvisning ad administrativ Vej
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forvisning ad administrativ Vej. 111
Vand havde udhulet. Kusken skreg, bandede og piskede paa sine modløse
Dyr, medens Hr. Frost og jeg stak Ild paa nogle Høbundter for at undersøge
Omgivelserne ; vi asede med det svære Køretøj, skød og trak, indtil vore
Kræfter var udtømte, vi selv gennembløclte og fra Hoved til Fod bedækkede
med Dynd — alle vore Anstrengelser var imidlertid forgæves, vi kunde ikke
bringe Tarantasen af Stedet. Kuskene paa nogle Telegaer, sora kort efter os
havde forladt Bukhtarma med Posten og nu viste sig som Redningsmænd i
Nøden, befriede os ud af vor mislige Stilling. Telegaerne, som kun havde
ringe Bagage, var snart ude af Syne, og da jeg frygtede, at en ny Væltning
vilde nøde os til at blive liggende om Natten paa Vejen, gik jeg en tre Kvar
ters Tid foran Vognen, holdt for at orientere Kusken et hvidt Lommetørklæde
i Vejret og gav ham de nødvendige Befalinger. Jeg blev imidlertid snart ked
af i Bælgmørke at gaa paa Opdagelse efter Sumpe, Huller og Klipper, og
jeg kravlede derfor igen op i Tarantasen, viklede mig ind i et vaadt Tæppe
og besluttede at overlade det hele til Skæbnen. Knapt 10 Minutter efter laa
vort Køretøj paa Siden i en dyb Grav. Efter at vi ved at føle os frem havde
skaffet os Klarhed over vor Stilling og var komne paa det rene med, hvor
haabløs den var, besluttede vi at sende Kusken af Sted til Hest efter Hjælp
og blive om Natten, hvor vi var. Klokken var omtrent 11. Vinden havde
lagt sig, men det blev ved at regne, og Mørket blev kun nu og da adspredt
af en Lynstraale. Kolde, trætte og sultne krøb vi ind i den omstyrtede
Tarantas, der i det mindste kunde yde os nogen Beskyttelse imod Regnen,
og saaledes sad vi i søvnløs Uhygge, til Dagen gryede. Da kom vor Kusk
tilbage med en Kosak fra Alexandrowskaja med Lygter, Reb, Løftestænger og
friske Heste, og takket være alle disse Hjælpemidler fik vi vor Tarantas flot
igen. I Alexandrowskaja drak vi Te, sov to Timer paa Gulvet i Poststationen
og fortsatte derpaa vor Rejse med otte Heste og tre Kuske. Vejen fra Alexan
drowskaja til Severnaja fører 9 til 10 Kilometer op gennem en vild Kløft,
overskrider en Række af høje, nøgne Bjærgrygge og sænker sig tilsidst i en
dyb, stejl Kløft i Ulbinskdalen, hvilken den følger til Ustj Kamenogorsk.
Disse Altajforbjærge er ikke høje, men malerisk grupperede og omgivne af
overordentligt skønne Dale og Kløfter.
Som Følge af Vejens slette Tilstand og Egnens bjærgfulde Karakter
brugte vi 10 Timer til at tilbagelægge de 30 Kilometer mellem Severnaja og
Ulbinsk, skønt vi i Begyndelsen kørte med otte og senere med fem Heste. Da
Vejen gik op ad Bjærget, stod vi ud, botaniserede og smykkede Tarantasen
med gul Rundbælg, Efteraarsroser og Grene af tatarisk Gedeblad. Lørdag
Ettermiddag, da Solen gik ned bag de vestlige Højder, kørte vi i skarpt Trav
ned gennem den lange, smukke Kløft, som fører ind i Ulbadalen, og inden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
