Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Etappefængslet i Tomsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
148 Sibirien.
fælde og Dødsfald paa Fangebarkerne mellem Tjumen og Tomsk i Aarene
1870 — 1884. Tallene har jeg selv afskrevet fra Manuskripterne til de officielle
Beretninger og kan indestaa for Afskriftens Nøjagtighed.
Som det vil ses af denne Statistik, har Sundhedstilstanden paa Bar
kerne forbedret sig, og Antallet af Sygdomstilfælde og Dødsfald er taget af.
Dødeligheden indskrænker sig hovedsagelig til Børnene, der er i Besiddelse af
mindre Modstandsevne overfor Savnene og Lidelserne paa Transportskibene.
Jeg skal gerne anerkende, at Inspektøren for Forvisningstransporten og de
sibiriske lokale Myndigheder gør alt, hvad der staar i deres Magt, for at gøre
Rejsen mellem Tjumen og Tomsk saa taalelig for de forviste som muligt.
Barkerne bliver grundigt rensede og desinficerede efter hver Rejse, og Fangerne
bliver saa godt forplejede, som de indskrænkede Midler, Regeringen har bevilget
hertil, tillader det. De endnu forekommende Lidelser og Sygdomme er en
Følge af Skibenes Overfyldning, og denne kan de sibiriske Embedsmænd ikke
forhindre. Hver Sommer bliver der afleveret 10 — 12,000 forviste til dem, og
de maa, saa længe Skibsfarten er aaben, besørge disse, saa godt de kan, videre
i østlig Retning. De er kun i Besiddelse af tre Barker, der i den isfri Tid højst
kan gøre atten Rejser. De maa derfor hver Gang anbringe 6 — 800 forviste
paa hver Bark.
Onsdagen den 26de August var den Dag, der var fastsat for vort
Besøg i Tomskeretappefængslet. Guvernørens . Stedfortræder, Hr. Petukhof,
underrettede mig i sidste Øjeblik om, at han ikke kunde ledsage os. Vort
Selskab bestod altsaa af Oberst Jagodkin, Hr. Papelaief, den øverste Embeds
mand ved det lokale Forvisningsbureau, Eskorteofficeren paa Barken, Hr. Frost
og jeg. Det var én af disse kolde, triste, graa Dage, der i Vestsibirien er saa
hyppige sidst paa Sommeren, Dage, paa hvilke Himlen med sine blyfarvede, ube
vægelige Skyer udbreder sig som en Baldakin, og der blæser en skarp Vind
fra Polarhavet hen over Tundraen. Luften var saa raa og fugtig, at vi under
vor Køretur til den østlige Bydel maatte gribe til vore Overfrakker. Det første
Blik paa Tomskeretappefængslet viste os, at dette væsentlig adskilte sig fra
alle sibiriske Fængsler, vi hidtil havde set. I Stedet for den store, hvide tre
Etages Bygning med smalle Buevinduer og rødt Tag, som vi havde ventet,
saa vi foran os noget, der saa ud som et Regiment Soldaters befæstede Lejr
eller som en lille Prærielandsby, der til Beskyttelse mod fjendtlige Indianere
er omgivet af høje Palissader af spidse Pæle. Med Undtagelse af Skilderhusene
i Hjørnerne og Skildvagten, der langsomt gik op og ned, var der intet, der
mindede om et Fængsel. En tre Tønder Land stor Plads paa en aaben Mark
uden for Byen var simpelthen omsluttet af Palissader, over hvis skarpe Spidser
et pyramidalt Kirketaarn og 15 —20 Tage af Blokhuse ragede frem. Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
