Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Etappefængslet i Tomsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Etappefængslet i Tomsk. 151
»Gud give det!« sukkede den stakkels Mand, idet han kastede et
sørgmodigt Blik paa sin Kone og sin lille Datter, som sad ved Siden af ham
paa Briksen.
»Lille Far! Velgører!« raabte en bleg Kone med et Barn ved Brystet,
»lad mig dog for Guds Skyld sove i Badehuset med min stakkels Orm; her er saa
koldt om Natten, at jeg ikke kan faa ham varm.« — »Jeg kan ikke lade Dig
sove i Badehuset, lille Mor,« svarede Direktøren, »saa har Du det dog bedre
her.« Flere andre Kvinder gentog den samme Bøn, som blev afslaaet paa
samme Maade. Jeg spurgte endelig Direktøren, der syntes at være en god
modig Mand, hvorfor han ikke kunde tillade en Del Kvinder med Pattebørn
at sove i Badehuset, da det dog allerede nu var koldt og om Natten maatte
være endnu koldere, ettersom Teltbeklædningen ikke var i Stand til at holde
den raakolde Natteluft ude. — »Det er umuligt,« svarede Direktøren. »Luften
i Badehuset er for varm og fugtig. Jeg har gjort et Forsøg, men der døde
hver Nat et eller to Pattebørn, og saa maatte jeg lade det blive, som det var.«
Da vi traadte ud af »Bologanen«, stødte vi paa Hr. Papelaief, der var i
en alvorlig Samtale med en forvist, en smuk, lysskægget Mand paa henved
35 Aar, af hvis Ansigtstræk der talte Trods’ og Fortvivlelse.
»Nu har jeg i Maaneder kun faaet én Skjorte, « sagde den forviste med
bævende Stemme, »og den er smudsig, laset og fuld af Utøj.«
»Naar Du bliver sendt videre, « svarede Hr. Papelaief med ligegyldig
Foragt, »vil Du faa en anden.« — »Men naar vil det blive ?« svarede den for
viste i højeste Grad ophidset, »maaske om tre Maaneder?« — »Meget sand
synlige svarede Hr. Papelaief koldt, men med tilbageholdt Vrede, da han be
mærkede, at vi hørte paa Samtalen.
»De forlanger altsaa, at man skal have en Skjorte saa længe paa,
indtil den falder af Kroppen, « sagde den forviste med Fortvivlelsens Harme.
— »Vil Du tie ! « raabte Hr. Papelaief, der mistede hele sin Selvbeherskelse;
»hvor tør Du vove at tale saaledes til mig. Jeg skal lade Dig tugte. Naar
Du skal herfra, faar Du en Skjorte og ikke før; pak Dig!« Vredesrødmen
udgød sig over den forvistes Ansigt, men han betvang sig, vendte sig rolig om
og traadte ind i »Bologanen«. »Hvor længe maaKvinderne og Børnene blive i
disse Telte ?« spurgte jeg Direktøren. — »Indtil den 2den Oktober, « svarede
han. — »Og hvor kommer de saa hen?« — Han trak paa Skulderen og tav.*)
*) Ved min Tilbagekomst erfarede jeg, at 200 Kvinder og Børn i Slutningen af Oktbr.
var blevne anbragte i et i dette Øjemed lejet Hus i Tomsk, og 1000 eller 1500
andre forviste var blevne flyttede fra Etappefængslet til to af Byens Fængsler.
Disse Forholdsregler maatte tages som Følge af den hærgende Tyfus i Etappe-
fængslet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
