Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Politisk forviste og almindelige Forbrydere i Tomsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Politisk forviste og almindelige Forbrydere i Tomsk. 163
om denne Genstand. I enhver fri Stat vilde Hr. Chudnofski have udmærket
sig i en nyttig Løbebane og have gjort sit Fædreland Ære ; desværre var han
saa ulykkelig at være født i Rusland, hvor hans Lod blev Fangenskab og
Forvisning.
Til de interessanteste politisk forviste, der for nylig var ankomne til
Tomsk, hørte Hr. Stanjukowitsch., Udgiver og Ejer af Tidsskriftet »Djelo«,
hvis Historie jeg i Korthed har fortalt i Kapitlet »Forvisning ad administrativ
Vej«. Han var en paalidelig og skarp lagttager af Ruslands sociale Liv, en
talentfuld Novellist, en begavet Dramatiker, kort sagt, en fremragende Mand
af betydelig Evne og Energi. Hans Hustru, der havde fulgt ham til Sibirien,
talte fortræffeligt engelsk og viste sig at være en overordentlig dannet og be
gavet Dame. De havde foruden en voksen Datter, en smuk og intelligent sytten
aarig Pige, flere yngre Børn. I deres hyggelige lille Dagligstue tilbragte vi
vore bedste Aftener i Tomsk. Tit lyttede vi indtil langt over Midnat til de
Duetter, som Frøken Stanjukowitsch og Fyrst Krapotkin sang, talte om det
russiske Regerings- og Forvisningssystem og udvekslede vore Indtryk af Lon
don, Paris, Berlin, New York og St. Francisco. Hr. og Fru Stanjukowitsch
havde berejst de forenede Stater, og vi havde mange felles bekendte og
mange felles Erindringer. Hr. Stanjukowitsch søgte at tjene Livsopholdet til
sin Familie ved literært Arbejde, og hans Kone søgte at lette ham Kampen
for Tilværelsen ved at give Musikundervisning , thi hun var overordentlig
musikalsk. De var forviste for tre Aar, og dersom Regeringen ikke har for
længet Fristen, vil de, naar disse Linier udkommer, være i Frihed.
Den mest sympatetiske af de forviste i Tomsk var efter min Mening
den russiske Forfatter Felix Volkhofski, der i Aaret 1878 blev forvist til
Sibirien paa Livstid, anklaget for at »tilhøre et hemmeligt Selskab, der havde
til Hensigt i en nær eller fjærn Fremtid at styrte den bestaaende Regering«. Da
jeg gjorde hans Bekendtskab, var han 38 Aar gammel, en aandrig, varmhjertet
og stræbsom Mand. Han var velbevandret i den engelske og amerikanske
Historie og Literatur, og for Longfellow, som han havde oversat paa russisk,
nærede han stor Beundring. Han var den elskværdigste Mancl, jeg nogen Sinde
har kendt, men hans Liv havde været en skrækkelig Tragedie. Et langt Fangen
skab i Peterpaulsfæstningen havde rystet hans Sundhed og bleget hans Haar før
Tiden; dyb Melankoli talte ud af hans mørkebrune Øjne. Jeg lærte ham nøje at
kende og kom til at holde af ham, og da jeg ved min Tilbagekomst fra østsibirien
i 1886 for sidste G-ang tog Afsked med ham, omfavnede og kyssede han mig
og sagde: »Georg Ivanowitsch, glem os ikke! Du tager et Stykke med af
mit Liv.«
Efter min Tilbagekomst bil Amerika har jeg kun en Gang hørt fra Hr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
