Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Politisk forviste og almindelige Forbrydere i Tomsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
164 Sibirien.
Volkhofski. Sidste Vinter tilskrev han mig et usigeligt sørgeligt og rørende
Brev, i hvilket han meddelte mig sin Hustrus Selvmord. Han selv havde ved
det liberale Tomskerblad »Sibirisk Tidende«s Undertrykkelse mistet sin Be
skæftigelse, og hans Hustru, hvis fine Skikkelse og blege, sørgmodige Ansigt
jeg endnu ser for mig, havde forsøgt ved private Timer og Syarbejde at lette
ham Besværlighederne ved at skaffe det nødvendige til dem selv og deres
smaa Børn. Kummer og Overanstrengelse havde brudt hendes Sundhed; syg
paa Sjæl og Legeme troede hun snarere at være en Byrde for sin Mand og
sine Børn end en Støtte, og i Overbevisningen om, at hendes kære vilde være
bedre farne uden hende, havde hun ved et Pistolskud gjort en Ende paa sit
Liv. Hendes Mand havde elsket hende højt, og hendes Død havde været et
skrækkeligt Slag for ham. Han omtalte i sit Brev James Russell Lovells
Digte, som jeg havde sendt ham, og sagde, at Digtet »Efter Begravelsen«
levende havde fremført for hans Sjæl, . hvorledes Smerte og Kummer var de
samme i hele Verden, og at den sørgende amerikanske Ægtefælle havde givet
sin russiske Lidelsesfælles inderste Tanker og Følelser et Udtryk. I hans Brev
laa der et lille, gammelt Lædertændstiketui, som Fyrst Peter Krapotkin havde
foræret sin forviste Broder Alexander; denne havde etterladt det til Hr.
Volkhofski, og Hr. Volkhofski havde givet sin Kone det før hendes Død.
Han haabede, skrev han, at det vilde have nogen Værdi for mig, da det havde
været ejet af fire politiske Forbrydere, som jeg alle havde kendt. Den ene af
dem levede som Flygtning i London, den anden som forvist i Tomsk, og to
havde ved Selvmord unddraget sig den russiske Retfærdigheds Arm.
Jeg forsøgte at læse Brevet for min Hustru, men Taarer kvalte min
Stemme, da jeg tænkte paa den ædle, elskværdige Mand, hvis Sundhed Op
holdet i Fængslerne og Forvisningen havde nedbrudt, og som nu med sine umyn
dige Børn tilmed var bleven ramt af dette sidste tunge Slag af Skæbnen.
Czaren kan indespærre Mænd som Felix Volkhofski i de ensomme bombefaste
Kasematter i Fæstningerne, hvor- deres Haar bleges, og sende dem i den graa
Forbryderdragt til Sibirien, men der vil komme en Tid, da deres Navne vil
have en bedre Klang i Historiens Aarbøger end hans, da Beretningen om
deres Liv og deres Lidelser vil være alle Russere, der elsker Frihed og Fædre
land, en Kilde til heroisk Begejstring.
I Tomsk følte vi for første G-ang hin nervøse Spænding, der fremkal
des ved Synet af uafvendelig menneskelig Elendighed. Vor Rejse i Sydvest
sibirien og Altaj havde holdt os borte fra den store sibiriske Landevej. De
politiske, hvis Bekendtskab vi havde gjort i Semipalatinsk, Ulbinsk og Ustj
Kamenogorsk, blev godt behandlede og syntes ikke at lide; i Tomsk derimod
blev vi førte ind i Forvisningslivets Tragedie. Den Sindsbevægelse, som be
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
