Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Livet paa den store sibiriske Landevej
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
194 Sibirien.
Æg ned i Sække, der blev baarne af de fire udvalgte Fanger, som indsamlede
Almisserne. Lænkernes Klirren og de forvistes klagende Stemmer blev lidt
efter lidt svagere og døde tilsidst hen i det fjerne. Jeg gik atter ind i Post
bygningen; men jeg var saa tung om Hjertet, som om Livets Bekymringer
pludselig var blevne langt mere trykkende end før.
Ved det første Holdt, som Fangetransporten gør, bliver de indsamlede
Levnetsmidler fordelte, og Fangerne fortsætter nu noget styrkede deres Marsch.
Sent om Aftenen naar de trætte og gennemvaade Etapperne, hvor de
efter Aftensmaaltidet og Navneopraabet indelukkes i de mørke, uventilerede
Celler. De fleste ryster af Kulde og Fugtighed, men har hverken tørre Klæder
eller uldne Tæpper og lægger sig derfor tæt sammen paa de haarde Brikse
eller paa Gulvet for gensidig at varme hverandre. Nogle har maaske endnu en
Klædning med i deres graa Sæk, men denne har i otte til ti Timer været
udsat for den øsende Regn, og de vaade Klæder er ikke til at bruge. Saa
fremt det var Regeringen om at gøre at bevare de forvistes Sundhed, da
vilde den anskaffe Presenninger til Bagagen. Denne Udgift vilde kun forhøje
Omkostningerne ved Transporten af forviste med en Ubetydelighed og bevare
Livet for Hundreder af Mennesker, der, gennemblødte til Skindet, ankommer
efter en 20 Mile lang Marsch i kold Regn til Etapperne og ingen tørre
Klæder har til at skifte med. Begravelsesomkostningerne for de ulykkelige
Stakler, der som Følge af vaade Klæder dør af Hals-, Bryst- og Lunge
betændelse, vilde være tilstrækkelige til at anskaffe en Presenning til hver
Bagagevogn. — Og dog bliver den ikke anskaffet.
Naar man spørger hvorfor, da kan jeg kun svare, at de Embedsmænd,
som bekymrer sig derom, ikke har Magt dertil, og de Embedsmænd, som har
Magt dertil, er aldeles ligegyldige for Sagen. Dette Svar fik jeg altid, naar
jeg spurgte hvorfor? hvorfor ikke? Thi disse to Spørgsmaal svævede mig i
Sibirien altid paa Læberne.
»Hvor tit har jeg ikke foreslaaet«, sagde en højere Embedsmand ved
Forvisningsvæsenets Administration til mig, »at man skulde befordre Fangerne
til deres Bestemmelsessted om Sommeren og pr. Bane i Stedet for at lade
dem gaa hele Aaret igennem til Fods! Jeg har efter omhyggelig Beregning
nøje paavist, at Befordringen fra Atschinsk til Irkutsk om Sommeren og med
Vogne ikke blot vilde være humanere, men ogsaa billigere. Omkostningerne
pr. Mand vilde ved Besparelse af Tid, Føde og Klæder blive forringede med
14 Rubler.«
»Hvorfor er man da ikke gaaet ind paa Deres Forslag?« spurgte jeg.
Et betegnende Skuldertræk var hans eneste Svar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
