- Project Runeberg -  Sibirien /
209

(1891) [MARC] Author: George Kennan Translator: L. Stange - Tema: Exploration, Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. De „administrativt“ forviste

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

De » administrativt« forviste. 209
I Aaret 1880 boede der i Byen Charkow en ung medicinsk Student
ved Navn Nifont Dolgopolof. Han havde endt sine Studier ved det medicinske
Fakultet i Charkow og var i Begreb med at tage sin sidste Eksamen, da der
opstod en af hine Studentertumulter, der er saa hyppige ved russiske Universi
teter. Urolighederne var saa alvorlige, at Universitetet maatte tage den be
væbnede Magt til Hjælp. Beredne Kosakker ryddede Gaderne. Hr. Dolgopo
lof var ikke revolutionær, ja ikke engang »upaalidelig« , og havde intet som
helst at gøre med Urolighederne. Han var tilfældigvis paa Gaden som Til
skuer, og da Kosakkerne gjorde Brug af deres Ridepiske, sagde han harm
fuld til en civil Embedsmand, der stod ved Siden af ham: »I skulde skamme
Jer; det er fejgt og skammeligt at slaa Mænd med Piske.« Embedsmanden
gjorde Politiet opmærksom paa Hr. Dolgopolof; denne blev arresteret og kastet
i Fængsel som Oprørsstifter. Nogle Maaneder efter vandrede han naturlig
vis, uden at være bleven stillet for Retten, som administrativt forvist til Kur
gan i Vestsibirien. I Marts 1880 skulde han aflægge den undersaatlige Ed til
den ny Czar, Alexander IH, og da han vægrede sig derved, sendte man ham
til Tjukalinsk. Ispravniken i denne By var en hidsig, samvittighedsløs og
brutal Mand ved Navn Iljin, med hvem den unge Mediciner snart kom i
Kollision. Det første Sammenstød indtraf, fordi Dr. Dolgopolof ikke iagttog
»Forordninger om Politiopsyn« tilstrækkelig nøje. Han var ikke blot en dyg
tig Læge, men ogsaa en højmodig Karakter og kunde tit ikke undlade at yde
Lægehjælp. Han søgte ikke Praksis og betragtede den heller ikke som Ind
tægtskilde; men naar en Bonde kom til ham. i Begyndelsesstadiet af Tyfus,
eller en Mand, der led af Stær, saa gav han Raad eller foretog den nødven
dige Operation uden Betaling, ganske simpelt fordi han ansaa det for Menneske
pligt. Dr. Dolgopolofs Ry naaede til Ispravniken ; han stævnede den unge Læge
til at møde paa Politistationen , gjorde ham paa en fornærmelig Maade op
mærksom paa Afsnit 27 i Forordningerne og forbød ham under Trusel af
Fængsel at behandle syge Bønder mod eller uden Betaling. Dr. Dolgopolof
maatte falde til Føje og gav fra nu af Afkald paa sin Lægevirksomhed ; men
hans Forhold til Ispravniken vedblev at være fjendtligt. I Efteraaret 1883
kom en Søn af Borgmesteren i Tjukalinsk, Balakhin, der var en fremragende
og rig Købmand, ved et Ulykkestilfælde til at skyde sin Moder i Benet.
Saaret var farligt og Udtrækningen af Kuglen en vanskelig Operation. Den
tilkaldte Bylæge ved Navn Hull, en nervøs, frygtsom Mand, ’stillede Blodet,
men vægrede sig ved at udtage Kuglen og raadede Hr. Balakhin til at kalde Dr.
Dolgopolof, der var en duelig Kirurg.
Hr. Balakhin iler altsaa til Dr. Dolgopolof og beder ham om at foretage
Operationen.
Sibirien. 14

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:42:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sibirien/0213.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free