Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. En Rejse gennem Transbajkalien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250 Sibirien.
set, skulde man tro, at en saadan Samling kunde være nyttig, thi en Indfødt,
der vidste, hvilke Klæder hans Venner havde, kunde følge deres Spor fra Høj
til Høj efter de Tøjstrimler, som de af deres Skjorte, eller Benklæder havde
ofret til de mægtige sibiriske Stormguder. I Praksis forholder Tingen sig
imidlertid anderledes. Efter en omhyggelig Undersøgelse af saadanne Hellig
domme er vi blevne overbeviste om, at enhver Buriat, der er paa Rejse, har
et Forraad af gamle Lapper med sig for lejlighedsvis at smykke Stormgudernes
Pæle med disse, thi de elendige Pjalter, som vi mellem Selenginsk og Kjakta
saa flagre for Vinden over de indviede Stenbunker, kunde umulig hidrøre fra
nogen menneskelig Dragt.
Vejret var koldt, og hele Dagen skiftede det med Sne- og Regnstorme.
Paa Poststationerne var der kun lidt at faa at spise, og længe inden Mørket
brød frem, følte vi os ganske elendige af Sult og Kulde. Under disse Om
stændigheder hilste vi med Glæde det Lysskær, som endelig straalede os i
Møde fra de smaa Blokhuse i Troitskosavsk, 2^2 Mil Nord for den mongolske
Grænse.
De tre Byer: Troitskosavsk, Kjakta og Maimatschin danner henved
hundrede Mile Øst og Syd for Bajkalsøen en næsten uafbrudt Koloni, der
strækker sig over den russisk-mongolske Grænse. Troitskosavsk og Kjakta
ligger Nord for Grænsen, medens Maimatschin Syd for denne paa mongolsk
Omraade er skilt fra Kjakta ved en Strækning paa 150 — 200 Meter neutral
Jordbund. Troitskosavsk, den største af de tre Byer, er ogsaa i administrativ
Henseende den vigtigste ; Kjakta ligger nærmere ved Grænsen og er af Navn
mere bekendt.
Følgende et Raad, der var givet os af en ung Købmand, hvis Bekendt
skab vi havde gjort paa Damperen paa Bajkalsøen, kørte vi igennem Troitsko
savsk til Kjakta og søgte Natteophold i »Hotel Sokoloff«, som skulde være et
hyggeligt Gæstgiversted. Da vi efter lang Søgen havde fundet det, blev vi
ikke lidt forbavsede, thi det saa slet ikke ud som et Hotel. Det laa midt i
en stor Gaard, omgivet af Mure; alle Vinduerne var mørke, og Porten var,
endskønt det endnu ikke var sent, lukket og aflaaset. Ved uophørlig Banken
og høje Raab lykkedes det os endelig at vække en Tjenestepige, som i Be
gyndelsen syntes at anse os for farlige Subjekter; lidt efter lidt lod hun sig
dog overbevise om, at vi var fredelige rejsende, der søgte Nattekvarter. Vi
erfarede af hende, at Hr. Sokoloff vel modtog rejsende, der kom til ham med
Anbefalingsbreve, men paa ingen Maade den første den bedste. Efter hendes
Mening vilde det bedste, vi kunde gøre, være at vende tilbage til Troitsko
savsk. Da vi ingen Anbefalingsbreve havde, og Pigen vægrede sig ved at
aabne Døren og føre videre Forhandlinger med os, var der intet andet at gøre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
