- Project Runeberg -  Sibirien /
261

(1891) [MARC] Author: George Kennan Translator: L. Stange - Tema: Exploration, Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. En Rejse gennem Transbajkalien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

En Rejse gennem Transbajkalien. 261
indespærret i tre lange Aar i Trubetskojbastionens bombefaste Kasematter i
Peterpaulsfæstningen og derpaa stillet for Retten. Hans Brøde var saa ube
tydelig, at Domstolene kun dømte ham til to Maaneders Fængsel; at holde et
Menneske forinden Dommen tre Aar i Enearrest i bombefaste Kasematter og
saa diktere ham to Maaneders Fængsel, er i og for sig allerede en højst vid
underlig Fremgangsmaade, men dette skal jeg dog ikke udtale mig nærmere
om. Hr. Schamarin var sikkert berettiget til efter sine to Maaneders Forløb
at blive frigiven, da han havde afsonet den Straf, han efter forudgaaet Under
søgelse var bleven idømt; men i Stedet for at sætte ham i Frihed, forviste
Regeringen ham imidlertid ad administrativ Vej til Landsbyen Barguzin i
Transbajkalien, over fire Tusind Mile øst for St. Petersborg. I Sommeren
1881 gjorde han, sammen med tre andre politiske, deriblandt Fru Breschkof
skaja, et mislykket Forsøg paa Flugt i Retning af det stille Ocean, hvor de
haabede at naa en amerikansk By. Nu blev han sendt til en Ooloos i Pro
vinsen Jakutsk, hvor Medlemmerne af den amerikanske Ekspedition, der ilede
de overlevende fra Nordpolsdamperen »Jeannette« til Hjælp, lærte ham at kende.
I Aaret 1882 eller 1883 fik han anvist Selenginsk til Opholdssted og Efter
aaret 1884, da hans Forvisningstermin endelig var udløben, fandt ham i en
østsibirisk Landsby, tre Tusind Mile fjernet fra sit Hjem og uden Midler til
at vende tilbage dertil. Regeringen sørger ikke for, at de politisk forviste,
som de har sendt til Sibirien, kan vende hjem; det skulde da være, at disse
kunde slutte sig til en hjemvendende Forbrydertransport. Da disse sidste
ikke har saa nøjagtig Tilslutning til Etappeesskorten som de fra Rusland
kommende Transporter, naar de kun deres Maal i et meget langsomt Tempo.
Oberst Zagarin, Inspektøren for Forvisningstransporterne til Østsibirien, for
talte mig, at saadanne hjemvendende Afdelinger undertiden bragte tre Hun
drede Dage om at tilbagelægge de Tusind Mile mellem Irkutsk og Tomsk.
Meget faa politisk forviste vil bringe det Offer at søge Ly et helt Aar igennem
i de forpestede, af Utøj vrimlende Etapper, selv ikke for den Pris at kunne
vende tilbage til Hjemmet, og naar de ikke kan fortjene saa meget, at de kan
bestride Rejseomkostningerne, eller har Slægtninge, der kan sende dem Penge,
bliver de hellere i Sibirien. Jeg hjalp en politisk til Hjemrejsen ved at af
købe ham hans Samling sibiriske Planter for hundrede Rubler. Jeg vilde ogsaa
gerne have været Hr. Schamarin behjælpelig med at tilvejebringe Rejsepenge,
men han havde nu allerede over et Aar været beskæftiget med Udarbejdelsen
af et Katalog over de officielle Dokumenter, der i Løbet af hundrede og
tredive Aar var blevne ophobede i Arkivet i Selenginsk, og han haabede, at
Guvernøren vilde honorere ham for dette Arbejde saaledes, at han kunde
foretage sin Tilbagerejse til det europæiske Rusland paa egen Bekostning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:42:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sibirien/0265.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free