Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Den fri Kommando i Kara-Minerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den fri Kommando i Kara-Minerne. 301
tykke. Han syntes at høre til med Forbavselse, medens jeg gav min Vel
talenhed frit Løb, saa at han fik hele min Livshistorie indtil det Herrens Aar
1885. Naar jeg udelod noget, skete det af Forglemmelse, eller fordi han ikke
spurgte mig derom. Han erkyndigede sig om, hvorvidt jeg vilde skrive om
min sibiriske Rejse, hvilket jeg bejaede, da min Pen stod i »Century Magazines«
Tjeneste, og jeg sagde ham ogsaa, at jeg allerede tidligere havde skrevet en
hel Del Artikler om Sibirien. Det syntes at interessere ham; jeg gav ham
derfor Oplysninger om amerikanske Tidsskrifter i det hele taget og » Century
Magazine« i Særdeleshed, indbød ham til at besøge os og bese Hr. Frosts
Skitser, fortalte ham, hvilken Sum »Century Magazine« vilde give ud for
Illustrationer til min Beretning og beklagede, at hans Ubekendtskab til det
engelske Sprog vilde umuliggøre ham at læse denne. Han mente, at den
maaske vilde blive oversat; jeg svarede ham, at det var meget muligt, da min
første Bog om Sibirien to Gange var oversat paa russisk; men at i enhver
Henseende Illustrationerne vilde interessere ham. Jeg kan ikke huske alt,
hvad jeg endvidere sagde, men jeg tror, at jeg i hele mit Liv ikke har meddelt
nogen anden dødelig saa meget om mig selv og mine Anliggender som denne
Gendarmofficer.
Min Aabenhed og min barnlige Tillid fremkaldte endelig den ønskede
Virkning. Han blev mere utvungen, hjærteligere, skænkede mig en tredje og
fjerde Kop Te, spurgte mig, om jeg ikke vilde have noget Rom i, og da han
deretter fandt, at jeg ikke blot kunde være en aabenhjertig Sladderhank men
ogsaa en sympatetisk Tilhører, begyndte han at give mig Oplysninger om sig
selv. Han beskrev mig Gendarmeriets Organisation og den Maade, hvorpaa
Gendarmofficererne bliver opdragne, fortalte sin egen Livshistorie, hvor ofte
og under hvilke Omstændigheder han var bleven befordret, hvilken Gage,
hvilke Ordener han var i Besiddelse af, hvor længe han endnu skulde være i
Tjenesten for at erholde fuld Pension og roste sig af, at han var den eneste
Officer af hans Rang i hele Sibirien, der turde træde i direkte Forbindelse med
Indenrigsministeren. I Samtalens Løb kom han til at tale om Forvisnings
systemet og de almindelige Forbrydere, og til min store Forbavselse fordømte
han i haarde Udtryk Etapperne og Transportfængsleme, erklærede, at de
almindelige Forbryderes Liv paa Landevejen var skrækkeligt, og at Forvisningen
af Forbrydere til Sibirien ikke blot var fordærvelig for de forviste, men ogsaa
meget skadelig for Landets Interesser. Det var en ganske uventet Vending i
Samtalen, og jeg vidste et øjeblik ikke, hvad jeg skulde sige dertil. Spillede
han kun Filantropen eller ventede han paa en Ytring af mig for at erfare,
hvor meget jeg vidste og af hvilken Mening jeg var?
Jeg besluttede at gaa ind paa Æmnet uden at forraade, i hvor stor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
