Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Den fri Kommando i Kara-Minerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302 Sibirien.
en Udstrækning jeg var indviet i Forholdene, og særlig fremhæve de faa gode
Fængsler, jeg havde set. Jeg beklagede derfor Overfyldningen og den slette
sanitære Tilstand i Fængslerne og Etapperne og nævnede det ny Central
fængsel i Werkhin Udinsk som Bevis paa, at Regeringen ved Opførelsen af
ny Bygninger stræber hen imod bedre Tilstande. Uden Anledning fra min
Side ledte derpaa Kaptajn Nikolin Samtalen hen paa de politiske Fanger i
Kara, forsikrede, at deres Stilling var langt bedre og deres Liv langt behage
ligere, end man i Almindelighed troede. De boede i store, godt belyste Rum,
behøvede ikke at arbejde, havde et godt Bibliotek til deres Raadighed, kunde
modtage Penge af deres Venner og blev efter deres »Prøvetids« Udløb sat i
Frihed, kunde bo i Huse og dyrke smaa Haver.
Jeg udtrykte min Forbavselse over denne Fremstilling af Forholdene
og sagde: »Maa de politiske Fanger virkelig ikke arbejde i Minerne ?«
»Arbejde !« udbrød han, »nej, de har ikke andet at gøre end at sidde
i store, hyggelige, godt oplyste Værelser og læse eller studere.«
»Er det tilladt dem at staa i Forbindelse med deres Venner og Slægt
ninge i det europæiske Rusland ?«
»Ja vist,« svarede han. »Da jeg kom hertil, har jeg netop lagt særlig
Vægt paa, at man skulde tillade dem at skrive til deres Slægt og Venner.
Jeg læser naturligvis deres Breve eller rettere deres Brevkort; men de kan
skrive saa mange, de vil.«
»Vi i Amerika, « svarede jeg, »har altid troet, at Statsforbryderne i
Sibirien maatte, ofte lænkede til Skubkarrer, arbejde i underjordiske Miner, og
at deres Liv var en bestandig Kamp med Savn og Elendighed. «
Han betragtede mig med et roligt, overlegent Smil og sagde, at han
selv tidligere havde gjort sig lignende Begreber derom, og at han var blevet
ligesaa overrasket som jeg ved at komme paa det rene med, hvorledes Sagen
egentlig forholdt sig. »Ja,« sagde han, »hvis De i dette Øjeblik kunde kaste
et Blik ind i Cellerne i det politiske Fængsel, vilde De se Fangerne sidde
omkring et stort Bord, beskæftigede med at læse og skrive, ganske som om
de var i et eller andet Bibliotek.«
Jeg bemærkede, at dette vilde være et meget behageligt Syn og et
meget taknemmeligt Æmne for en af mine Artikler og spurgte, om han havde
noget imod at tillade mig at kaste et Blik ind i Cellerne.
»Ja,« svarede han tøvende, »jeg er ikke berettiget til at tillade nogen
at bese Fængslet; men jeg kan vise Dem nogle af Bøgerne fra Biblioteket, —
endog engelske Værker. «
Han kaldte en Soldat ind fra Forstuen og sendte ham til Fængslet
med Ordre til at hente et Par af de engelske Bøger og Tidsskrifter, som var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
