- Project Runeberg -  Sibirien /
306

(1891) [MARC] Author: George Kennan Translator: L. Stange - Tema: Exploration, Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Den fri Kommando i Kara-Minerne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

306 Sibirien.
nøje bekendte med den store russiske Digter Grev Tolstoj. Frøken Armfeldt
talte fransk, tysk og engelsk, tegnede, maiede og var i det hele taget en
yderst dannet Dame*).
Den 11. Februar 1879 blev hun fængslet i Kiew i et revolutionært,
hemmeligt Selskab. Politiet overraskede Forsamlingen sent om Aftenen; de
tilstedeværende Mænd gjorde Modstand, trak deres Pistoler og fyrede paa
Politimændene og Gendarmerne. Der opstod en Skærmydsel, en af Gendarmerne
og tre revolutionære blev liggende døde paa Pladsen, og paa begge Sider blev
flere saarede. Hele Selskabet blev tilsidst arresteret og kastet i Fængsel.
Frøken Armfeldt blev som Medlem af det revolutionære Parti og for sin Til
stedeværelse ved denne Lejlighed, hvor der blev gjort væbnet Modstand mod
Politiet, i hvilken hun for øvrigt ikke havde taget Del, dømt til 14 Aar og
10 Maaneders Tvangsarbejde med Berøvelsen af alle borgerlige Rettigheder og
til Forvisning paa Livstid til Sibirien. Da vi besøgte Frøken Armfeldt, havde
hun udstaaet sin Prøvetid i Fængslet og boede i den fri Kommando sammen
med sin Moder, en Dame paa over 60 Aar, der frivillig var kommen til
Sibirien for at dele sin Datters Lod.
Solen var allerede gaaet ned og Mørket brød hurtigt frem, da jeg
naaede den lille hvidtede Hytte, som jeg efter Beskrivelsen ansaa for den
rette. Jeg bankede paa den svære Trædør, som et øjeblik efter blev lukket
op af en ung Dame.
»Bor Frøken Armfeldt her?« spurgte jeg.
»Jeg er Frøken Armfeldt, « lød Svaret.
»Mit Navn er George Kennan, jeg er en amerikansk rejsende og er
kommen til Sibirien for at lære Forvisningssystemet at kende. Jeg har gjort
Bekendtskab med Deres Venner og bringer et Anbefalingsbrev fra Fru N.*
*) Bet gør mig ondt ikke at kunne meddele noget nøjere om Frøken Armfeldts Liv.
En russisk revolutionær, hvem jeg bad om Oplysninger, skrev følgende-. De kender
Frøken Armfeldt personlig og kan danne Dem en Mening om hendes Individualitet;
biografiske Notitser kan jeg ikke give Dem — saadanne Ting interesserer os saa
lidt, naar vi er i »Virksomhed«, at vi næppe spørger derom. Jeg ved kun, at
hendes Fader var General, og at hendes Søster, en temmelig bekendt Forfatterinde
paa det videnskabelige Omraade, var gift med den russiske Forsker Fedschenko,
der nylig er omkommen paa en Bjærgrejse i Schweiz. Frøken Armfeldt hørte
ikke til de fremragende Personligheder som Perofskeja, Bardina eller andre. Hun
hørte til den beskedne Klasse af Arbejdere, hos hvilke de russiske revolutionæres
skønne moralske Egenskaber straaler i det klareste Lys, nemlig absolut Hengiven-
hed og absolut Troskab. Disse simple Dyder bliver store, baade som Egenskaber
og som en drivende Kraft, naar deres Flamme er ren. De har sikkerlig fundet
mange forviste af denne Type i Sibirien. Den rørende Sympati, der gaar gennem
alt, hvad De skriver om dem, er mig et Bevis derpaa.*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:42:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sibirien/0310.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free