Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Statsforbrydere i Kara-Minerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Statsforbrydere i Kara-Minerne. 317
han er. ansvarlig for de politiske. Jeg kan kun advare Dem og forsikre Dem,
at De har handlet meget uklogt og udsat Dem for stor Fare.«
Jeg forklarede aabent Major Potulof, hvorfor jeg ikke havde meddelt
ham noget om mit Forehavende og benyttet hans Fraværelse til at udføre
det. Jeg indrømmede, at jeg vilde undgaa en Indblanding og vilde spare
ham for enhver Mistanke om Meddelagtighed. Ingen kunde nu beskylde ham
for at have noget at gøre dermed, da han havde været fraværende, og det
laa lige for Haanden, at jeg havde ventet paa den Lejlighed, hans Fraværelse
gav mig.
Mine Forklaringer syntes at berolige ham noget, og han faldt lidt efter
lidt tilbage til den gamle hjertelige Tone, men gentog endnu en Gang sin
Advarsel, at et fortsat Samkvem med de politiske vilde berede mig store
Ubehageligheder.
En Time efter Frokost kom Kaptajn Nikolin, Kommandanten for det
politiske Fængsel, og ønskede at tale med Major Potulof i Forretninger; de
var over en halv Time sammen i Major Potulofs Kontor. Jeg befandt mig
den Gang i en anden Del af Huset og ordnede de Notitser, jeg havde ned
skrevet, medens Hr. Frost i Dagligstuen, som stødte op til Kontoret, udkastede
en Kridttegning af Major Potulofs Børn. Da Kaptajn Nikolin var gaaet, op
søgte Hr. Frost mig og meddelte mig hviskende, at han havde hørt en Del
af Samtalen mellem Kaptajnen og Majoren, og at den ikke betød noget godt.
Der havde været Tale om mit Samkvem med de politiske Fanger; Kaptajn
Nikolin havde erklæret det for nødvendigt, at mine Papirer og Notitsbøger
blev undersøgte, medens Hr. Potulof havde forsvaret os og forsøgt at over
bevise Gendarmofficeren om, at en saadan Skandale som et Ettersyn af vore
Effekter vilde foraarsage, hellere maatte undgaaes. Diskussionen var bleven
afsluttet med den Bemærkning af Kaptajn Nikolin, at en Undersøgelse, naar
den ikke blev foretaget i Kara, sikkert vilde ske paa et andet Sted. Hr.
Frost var meget ophidset, og mig gik det ikke synderlig bedre. En Under
søgelse forekom mig ikke sandsynlig, i det mindste ikke i Major Potulofs Hus,
men jeg frygtede for at Major Potulof ved den første Lejlighed vilde sige til
mig: »Georg Iwanowitsch, Kaptajn Nikolin har opdaget Deres Forbindelse med
de politiske Fanger, han ved, at De har tilbragt den største Del af en Nat
sammen med dem og formoder, at De har Breve med fra’ dem. Han frem
satte i Morges Forslag om at undersøge Deres Bagage. Da De er mine Gæster,
gik jeg naturligvis i Borgen for Dem, og det lykkedes mig at affærdige ham;
men under disse Omstændigheder anser jeg det for rettest at affordre Dem
Deres Æresord paa, at De ingen saadanne Breve har.«
I dette Tilfælde maatte jeg enten lyve overfor den Mand, hvis Gæst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
