Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Statsforbrydere i Kara-Minerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Statsforbrydere i Kara-Minerne. 319
to Ting mig haardt paa Hjerte, som jeg gerne kunde ønske uskete. Det ene
er Opbrændingen af disse Breve. Jeg gensaa ikke de politiske Fanger og
havde ikke Lejlighed til at forklare dem, hvilke Omstændigheder der havde
tvunget mig til denne Handling; — nu komme]’ Forklaringerne for sent for
mange af dem. Frøken Natalie Armfeldt døde knap et Aar efter, at jeg havde
set hende, af Fængselssvindsot, og de Breve fra hendes Haand, som jeg tilintet
gjorde, var maaske de sidste, som hun havde Lejlighed til at skrive. Ingen
affordrede mig mit Æresord, ingen undersøgte mine Sager, og jeg vilde ligesaa
sikkert kunne have befordret disse Breve til deres Bestemmelsessted som
senere mange andre.
Den anden uheldige Omstændighed i mine Kara-Erfaringer var, at jeg
havde^undladt at besøge en af de mest fremragende politiske Fanger i den
fri Kommando, Dr. Eduard Weimar, der paa den Tid, jeg var der, befandt
sig i det sidste Stadium af Fængselssvindsot. Han var Læge, af rig, fornem
Herkomst, henved 35 Aar gammel, boede før sin Forvisning i et stort Hus
paa Nevski Prospekt, nærved Admiralitetspladsen i St. Petersborg, og var en
Tid lang en personlig Ven af den nuværende Kejserinde. Under den russisk
tyrkiske Krig 1877 —78 forestod han hendes Feltlasaret, blev for udmærket
Tjeneste under dette Felttog udnævnt til Ridder af St. Annaordenen, erholdt
tre eller fire Dekorationer for Tapperhed paa Valpladsen, og General Gurko,
sammen med hvem han overskred Balkan, satte overordentlig stor Pris paa
ham. Paa de mest intetsigende Bevisgrunde blev han dømt som revolutionær
og efter et Aars Arrest i Peterpaulsfæstningens Kasematter sendt til Kara-
Minerne. Paa den Tid, da hans Proces verserede, ytrede Londoner »Times «
sig paa følgende Maade i en ledende Artikel:
»Vor Petersborger Korrespondent meddeler os i et Telegram, som vi i
Dag offentliggør, den Dom, som i Gaar er falden over de Fanger, der har taget
Del i den nihilistiske Sammensværgelse. For vestlige lagttagere synes den
saakaldte Statsproces at være en skammelig Travesti af Retfærdigheden.
Forhandlingerne afgiver Bevis paa, at enhver, hvem han saa end er, kan
regere ved Hjælp af Belejringstilstand. Den militære Retfærdighed har i
Reglen den Fortjeneste at straffe strengt og hurtigt, men de russiske Dom
stoles militære Retfærdighed er grusom i sin Tøyen, aldeles ulogisk i sin
Metode og forfærdelig haard i sine Domme ....
Blandt de anklagede, der i Gaar blev dømte, fandtes Dr. "Weimar, en
Mand, af hvem hans Fædreland havde al Grand til at være stolt. Efter hans
personlige Fremtræden at dømme er han en fuldendt Gentleman. Som Læge
har han stillet sin Tid og sin Dygtighed i sine lidende Landmænds Tjeneste.
Han er (eller var indtil i Gaar, thi i Dag er han kun en Slave i de dødbrin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
