Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Det politiske Fængsel i Kara og dets Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det politiske Fængsel i Kara og dets Historie. 337
ingen Sindssygeanstalter tindes i Sibirien og de i det europæiske Rusland er
overfyldte.« *)
Det er en Kendsgerning, som man ikke maa glemme, at de politiske
Fangers Liv i Kara, hvilket Guvernør Anuschin kalder »uudholdeligt«, blev
gjort uudholdeligt ved Regeringens direkte og vel overlagte Angreb. Anuschin
lod udenfor Fængselsvinduerne rejse den høje Palisade, som lukkede Fangerne
ude fra Yderverdenen og forvandlede deres Opholdssted til en stor Kasse,
medens Indenrigsministeren uden nogen som helst Foranledning ophævede den
fri Kommando og befalede den fuldstændige »Isolering«, hvis Følger var Selv
mord og Afsind, hvad Generalguvernøren syntes at beklage. Under Oberst
Kononowitsch var Statsforbrydera.es Stilling ikke »uudholdelig«, men blev det
først ved de Bestemmelser, som hidførte Oberstens Tilbagetræden.
Det var næppe tænkeligt, at unge, energiske Mænd rolig vilde finde sig
i en Stilling, som officiert blev anerkendt som »uudholdelig«, og som drev de
svageste af dem til Vanvid og Selvmord. I April 1882, knapt et Aar efter
Oberst Kononowitschs Tilbagetræden og ikke en Maaned efter Anuschins Be
retning til Czaren, gjorde nogle af de dristigste og modigste Statsforbrydere i
Kara et Flugtforsøg, idet de tilvejebragte en Tunnel under Fængselsmuren.
Det Hul, der var gravet i et af Kameraerne under Gulvet blev ikke opdaget,
men som Følge af den dyndede Grund, hvorpaa Bygningen staar, fyldtes det
med Vand, og Arbejdet maatte opgives. Nu fremkom en af Fangerne med
det Forslag, at de om Dagen skulde skjule sig i det Værksted i Gaarden, hvor
de saa ofte arbejdede, og fra dettes Tag i Ly af Natten klatre over Pali
saderne. Den største Vanskelighed var Aftenvisitationen. Hver Aften efter
Maaltidet blev Fangerne i alle Cellerne talte ; de, der var skjulte i Værkstedet,
maatte derved savnes, allerede inden de havde kunnet begive sig paa Flugten.
Her maatte Dukker, lavede af Klude, hjælpe; man plejéde ikke at vække
de Fanger, der allerede sov paa den Tid, der blev visiteret. Den tjenstgørende
Embedsmand talte dem, uden at forstyrre dem, og da dette skete fra Døren,
var det ikke sandsynligt, at han i den daarligt oplyste Celle vilde opdage, at
end at indespærre ham og forsyne ham med en særegen Vogter. For dannede
politiske Fanger, der frygter Afsind mere end noget som helst andet, er det natur-
ligvis forfærdelig nedtrykkende, bestandig at have for Øje et Eksempel paa den
Elendighed, som muligvis ogsaa vil blive Afslutningenpaa deres Tilværelse.
*) General gurernør Anuschins Indberetning til Alexander 111, Kapitel V, Afdeling 3
under Overskrift »Forvisning, Tvangsarbejde og Fængselsafdelingen«. En Afskrift
af denne Beretning er i min Besiddelse, og jeg agter senere at offenthggøre den
in extenso. Originalen bærer som Pvandbemærkning med Czarens Haandskrift de
betydningsfulde Ord: »Grustnaya no ne novaya kartina.« (Et sørgeligt, men ikke
nyt Billede «).
Sibirien. 22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
