- Project Runeberg -  Sibirien /
339

(1891) [MARC] Author: George Kennan Translator: L. Stange - Tema: Exploration, Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Det politiske Fængsel i Kara og dets Historie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Det politiske Fængsel i Kara og dets Historie. 339
Imidlertid gjorde Fængselsautoriteterne Forberedelser til at tildele
Fangerne en Lektion*) og tilvejebringe Orden i Fængslet.
Dette troede de at opnaa derved, at de berøvede Fangerne alle Privi
legier, de hidt.il havde nydt, tog Bøger, Penge, Linned og Sengklæder fra dem
foruden alt, hvad Regeringen tilsbaar almindelige Forbrydere, fordelte dem i
smaa Selskaber mellem de almindelige Forbrydere i Ust-Kara, Mellem-Kara
og Øvre-Kara og behandlede dem som underkastede »Kartsernoi polozhenie«**).
Iljaschewitsch og Galkin Wraskoj, som muligvis ventede Opsætsighed
og Modstand mod disse Forholdsregler eller i det mindste foregav det, trak
seks Sotniaer Kosakker sammen i de nedre Gruber. I ti Dage skete der intet,
aabenbart i den Hensigt at dysse Fangerne i Ro; da pludselig blev der om
Natten givet Befaling til et Overfald paa Fængslet. Dette en væbnet Magts
uberettigede Angreb paa sovende og værgeløse Fanger er i det politiske Kara
fængsels Historie kendt under Navnet »Pogromet af 11. Maj «***). Tre til fire
Hundrede Kosakker under Kommando af Oberstløjtnant Rudenko marscherede
med opplantede Bajonetter lydløst ind i Fængselsgaarden, trængte ind i Korri
dorerne og faldt samtidig i alle fire Kameraer over de bestyrtede politiske,
rev dem op fra deres Brikse, undersøgte dem med stor Brutalitet, berøvede
dem deres personlige Ejendom, rev Klædeme af dem og slæbte dem ud i
Gaarden. Alle Protester og Forestillinger fra de mishandledes Side besvaredes
med Haan og Skældsord, og da nogle af de voldsomste af dem, oprørte over
Angrebets Raahed, bevæbnede sig og forsøgte at forsvare sig med Bræder,
som de rev af "Sovebænkene, blev de af Kosakkerne uden Skaansel • slaaede
ned med Bøssekolberne. De værst mishandlede Fanger hed Woloschenko,
Rodionof, Kobylianski, Bobokhof og Orlof. Det forekommer mig overflødigt
nøje at skildre Enkelthederne i denne grusomme Voldsgerning, jeg vil ikke
gøre den værre end den virkelig var; det er nok at konstatere, at inden
Middag den 11. Maj 1882 var de forslaaede, blødende politiske Fanger berøvede
*) Det var det Udtryk, hvoraf Major Potulof betjente sig, da han omtalte de Begiven-
heder, der fulgte efter Flugtforsøget. Mange af de politiske i Kara var af den
Mening, at det var Fængselsmyndighedernes Hensigt at ophidse dem til Volds-
gerninger, for det første for at have Paaskud til Anvendelse af legemlig Revselse,
og for det andet for ved Kunst at foranledige en Fængselsopstand, der kunde
aflede Indenrigsministerens Opmærksomhed fra de Embedsmænds Skødesløshed,
der havde muliggjort Flugtforsøget,
**) En Fange, der staar under Kartsernoi polozhenie, berøves sine Penge, sine Bøger,
Skrivemateriale, Linned, Sengklæder, Tobak og alle andre Nydelser; han maa ikke
gøre sig nogen Bevægelse i Fængselsgaarden og intet som helst Samkvem have
med Yderverdenen; hans Føde bestaar af Rugbrød og Vand og nu og da lidt
Bygsuppe.
***) Ordet »Pogrom « betyder: et pludseligt, hæftigt og voldeligt Angreb.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:42:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sibirien/0343.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free