Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Det politiske Fængsel i Kara og dets Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
344 Sibirien.
Der gik saaledes hver Dag en Feltskærer gennem Cellerne ; han følte de
hungrendes Puls og konstaterede Legemets Varme. Paa den trettende Dag
af »Golodofkaen« lod Major Khalturin de politiske Fangers Hustruer sige, at
de maatte besøge deres Mænd — for første Gang i over to Maaneder, —
saafremt de vilde overtale dem til atter at tage Føde til sig. Disse indvilligede
naturligvis gerne og blev inclladte i Fængslet. Samtidig begav Khalturin sig
til de døende og forsikrede dem paa Æresord, at han vilde gøre alt, hvad der
stod i hans Magt, for at opfylde deres Fordringer,* naar de vilde ophøre med
Hungerstrejken. De ulykkelige nedbrudte Kvinders Bønner og Kommandantens
Løfter fik endelig de politiskes Beslutning til at vakle, og paa den trettende
Dag endte den første og mest haardnakkede Hungerstrejke i det politiske
Fængsel i Kara.
Medens disse Begivenheder gik for sig, havde en ung, gift Dame paa
henved fire og tyve Aar, der for revolutionær Propaganda i Odessa var bleven
dømt til Tvangsarbejde, udstaaet sin Straffetid og blev som Tvangskolonistinde
sendt til den sydlige Del af Transbajkalien til den lille Landsby Akscha ved
den mongolske Grænse. Hun havde været Vidne til de Raaheder, hvormed
»Ordenens« Genoprettelse under Rudenko og Potulof var forbunden, havde
overværet den »Lektion«, som blev given de politiske Fanger med Flintekolber,
havde selv følt den Skamfølelse og Elendighed, der drev Fru Leschern og Fru
Rogatschef til Selvmord, kendte Aarsagen til den lange, fortviviede Hunger
strejke og dens Historie, og oprørt i sin inderste Sjæl besluttede hun paa sit
eget Livs Bekostning at myrde Transbajkaliens Guvernør, Hr. Iljaschewitsch,
og paa denne Maade henlede Verdens Opmærksomhed paa de Grusomheder,
der blev øvet i Kara under hans Navn og til Dels paa hans Befaling. Hun
vidste, at Flugt var umulig, naar hun udførte sit Forehavende, vidste, at hun
vilde ofre sit eget Liv og sandsynligvis ogsaa sit ufødte Barns (hun var frugt
sømmelig); men alt, hvad hun havde set og oplevefc i Kara, havde i den Grad
rystet hele hendes Væsen, at hun var bestemt paa at begaa et Mord og lide
Døden derfor i Forventning om, at hendes Gerning og den derpaa følgende
Undersøgelse vilde bringe den Uret og de Voldsgerninger, som hun og hendes
Fæller havde lidt, frem for Offentligheden. Kort efter sin Ankomst til Akscha
købte hun af en almindelig Forbryderkolonist en lille Revolver, fjernede sig
fra sit Forvisningssted, lejede under Vejs Heste af Bønderne og ilede til Tschita,
ned fremfor langsomt at pine dem til Døde i strengt Fængsel. Summariske Hen-
rettelser vilde ikke i den Grad forbitre og oprøre det menneskelige Samfund som
Selvmordene, Hungerstrejkerne og lignende Beviser paa den uudholdelige Elendig-
hed, for hvilken de politiske Fanger er udsatte i Fængslerne og Minerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
