Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Det politiske Fængsel i Kara og dets Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det politiske Fængsel i Kara og dets Historie. 345
Guvernørens Residens. Da det ikke er almindeligt i denne Del af Verden at
unge, intelligente Damer rejser alene, vakte hun stor Interesse og Nysgerrighed
blandt Bønderne, og da hun var nær ved sin Rejses Maal, blev hun fængslet
af en mistænksom Landsbyembedsmand. Hun overtalte denne til at bringe
sig til Tschita og udlevere hende til den hende personlig bekendte Ispravnik.
Over for denne indrømmede hun at have fjernet sig fra sit Forvisningssted,
dog ikke i den Hensigt at flygte, men kun for at opnaa en Audiens hos
Guvernøren. Efter nogen Talen frem og tilbage førte Ispravniken hende til
Guvernøren; han lod hende blive tilbage i Modtagelsesværelset og begav sig
selv til Iljaschewitsch for at underrette denne om hendes Nærværelse og
hendes ønske.
»Har De undersøgt hende ?« spurgte den mistænksomme Guvernør.
»Nej,« svarede Ispravniken, »det har jeg ikke tænkt paa.«
»Det skader ikke,« sagde Iljaschewitsch. »Hvad kan en Dame ville mig?«
Med disse Ord traadte han ind i Værelset, hvor Fru Kutitonskaja ven
tede ham med en Revolver i Haanden, skjult under Lommetørklædet. Da han
traadte hen til hende, skød hun ham gennem Lungen med de Ord: »Det er
for den 11. Maj!«*) Saaret var ikke dødeligt, men han faldt dog til Jorden
og blev baaren bort af nogle Tjenere, medens Ispravniken afvæbnede Fru
Kutitonskaja, lod hende binde og under streng Bevogtning bringe til Fængslet
i Tschita. Hun blev indespærret i en kolel, smudsig, hemmelig Celle, som
Distriktsarkitekten for Transbajkalien beskrev mig som næppe lang nok til at
ligge i og for lav til at staa oprejst i. I Stedet for hendes egne Klæder og
Linned, som man berøvede hende, maatte hun bære en gammel Fangedragt,
der vrimlede af Utøj. Hun var i »strengt« Fængsel og laa i tre Maaneder
paa det bare Gulv. Da hun som Følge heraf blev syg og bad om noget Halm
at ligge paa, svarede Politiembedsmanden Melnikof hende: »at for hende var
der ingen Halm«. Saafremt der ikke ial Hemmelighed af simple Forbrydere
i Fængslet var bleven stukket Føde til hende, vilde hun sandsynligvis være
død, inden Domstolen til Undersøgelse af hendes Sag var traadt sammen. Efter
at hun i tre Maaneder havde fristet en saadan elendig Tilværelse, dømte en
Krigsret hende til Døden ved Hængning. En hel Maaned ventede hun paa
Dommens Fuldbyrdelse og overlagde i lange, søvnløse Nætter, om hun skulde
give Myndighederne Meddelelse om sin Tilstand. Hun vidste, at dette, som
Skik og Brug var i saadanne Tilfælde, vilde have en Opsættelse til Følge, ja
endog Dødsdommens Forandring til en anden Straf; paa den anden Side
*) Pogromdagen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
