Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Det politiske Fængsel i Kara og dets Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
354 Sibirien.
Aars Tvangsarbejde. Muischkin sagde selv i Kara, at han kun fortrød én Ting
i sit Liv, og det var den Mindetale, som han havde holdt i Irkutsk over sin
Kammerat Dmokhofski. Verden havde ikke hørt den, den havde intet nyttet,
havde blot været Tilfredsstillelsen af en personlig Indskydelse og havde for
længet hans Straffetid saa meget, at han, selv om han overlevede den, vilde
være for gammel til at kunne tjene den russiske Frihedssag.
Muischkin var en af de første af de otte Fanger, der i April 1882
fiygtede fra det politiske Fængsel i Kara, og blev, som allerede tidligere fortalt,
paagreben i Søhavnen Wladiwostok. I Aaret 1883 blev han, sammen med et
Selskab af andre »farlige« politiske, transporteret til St. Petersborg og inde
spærret i Schlusselburg, hvor han i Aaret 1885 blev skudt, fordi han havde
slaaet Fængselslægen.
I Januar 1882, henved tre Maaneder før de otte politiske Fangers Flugt
fra Fængslet i Kara, undkom paa Vejen til Minerne to gifte Damer, Fru
Kavalskaja og Fru Bogomolets, fra Fængslet i Irkutsk. De blev grebne
endnu inde i selve Byen, sendte tilbage til Arresten og underkastede den sæd
vanlige Visita/fcion. Denne Visitation foretages altid af Mænd, men i Reglen
med lagttagelse af ethvert Hensyn. Ved denne Lejlighed ledede imidlertid
den i Fængslet værende Adjutant hos Generalguvernøren, Oberst Soliviof, en
Mand af et daarligt Renomé, Visitationen og forhaanede ikke blot de to Damer,
men lod dem fuldstændig afklæde i hans Nærværelse. Derpaa havde han den
Frækhed i Kameraet for de politiske Fanger at rose sig af sin Heltegerning
og gjorde den foragtende Bemærkning : »Deres politiske Damers Skønhed er
ikke stor.« Blandt Fangerne i Cellen befandt der sig en Lærer ved Navn
Schtschedrin, der, til det yderste forbitret over det skammelige Praleri og
Haan, styrtede sig ind paa Obersten, kaldte ham en ussel Pjalt og Løgner og
slog ham i Ansigtet. Schtschedrin blev for denne Fornærmelse mod en
Officer og for et Flugtforsøg ved sin Ankomst til Kara lænket til en Skub
karre. I Juli 1882 tiltiaadte han, sammen med de andre »farlige« politiske,
Rejsen til St. Petersborg, respektive Schlusselburg. Selv paa Transporten
forblev han lænket til sin Skubkarre; men da Vejen var daarlig, og den be
standige Støden af Karren foraarsagede Saar, befriede man ham til sidst for
hans Marterredskab og bandt det bag paa Vognen. Oberstløjtnant Winokurof,
Inspektør for Forvisningstransporterne til Vestsibirien, fortalte mig, at han
paa sin Rejse i Provinsen Tobolsk havde set Schtschedrin med Skubkarren.
Efter Hungerstrejken i Sommeren 1882 blev Fangernes Liv i det poli
tiske Fængsel i Kara noget taaleligere. De fik Lov til igen at have Bøger,
Penge og varmt Tøj og i to Timer at gøre sig Bevægelse i Fængselsgaarden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
