Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII. I østsibiriske Sølvminer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
360 Sibirien.
Postvejen mellem Nertschinsk og Nertschinski Zavod. Jeg følte mig ganske
ude af Stand til ab holde mere ud den Dag, og da Postmesteren forsikrede,
at der her endnu ikke var forekommet noget Koppetilfælde, slæbte vi vor
Bagage ind i Stationen, drak Te og strakte os som sædvanlig paa vore
Faareskindsfrakker paa Gulvet i Gæsteværelset. Styrket’ ved god Nattero og
en Frokost, bestaaende af Te, frisk Brød og fed Suppe, fortsatte vi om Man
dagen vor Rejse til Alexandrofski Zavod. Vejen førte den hele Dag mellem
træløse, øde Høje og gennem flade Dale. Himlen var klar, og Solen skinnede,
men Termometret viste 15 Gr. Kulde (Fahrenheit, ~ 21 Gr. R.); vore Heste
var hvide af Rim, Vognens Rysten gjorde det umuligt for os at hylle os ind
i vore Pelse, og vi led skrækkeligt af Kulde. Henimod Kl. 6.1/» om Aftenen
holdt vi for at drikke Te i en Landsby, hvis Navn, Kavwikutschigazamurskaja,
syntes at have flere Bogstaver end Stedet havde Beboere. Vi traf der sammen
med en ung Tekniker fra St. Petersborg, der var bleven sendt til Bjærg
værkerne for at lære Fangerne Brugen af Dynamit, og som nu var paa Hjem
rejsen. Han udkastede for os en meget mørk Skildring af Sølvminerne i
Bjærgværksdistriktet. Fængslerne erklærede han for »de sletteste i hele Czar
riget«, Embedsmændene for »grusomme og uduelige«, »Fangerne blev slet
behandlede, slaaede af alle og enhver med eller uden Grand, endog naar de
var syge; de blev tvungne til at arbejde og hyppigt dræbte af Sprængstoffer,
fordi Opsynsmændene var for uvidende og for letsindige til at behandle disse
med den nødvendige Forsigtighed.« Om Bjærgværksmyndighederne talte han
med Bitterhed, som om hans personlige Forhold til dem havde været af en
ubehagelig Art. I Betragtning heraf syntes det mig raadeligt at optage hans
Meddelelser med Forbehold. Man kan jo sammenligne dem med mine egne
senere Erfaringer.
Tirsdag ved Midnatstid kom vi til Makarovo, en Landsby, som ligger
112 Mile fra Stretinsk, og tilbragte Natten i »Zemski-Kvarteret«, et af en
Bondefamilie beboet] Blokhus, i hvilket rejsende Embedsmænd kan gøre
Fordring paa Husly og Forplejning. Straks efter at vi havde drukket Te,
lagde vi os til Ro; Hr. Frost lagde sig paa Gulvet og jeg mig paa en Bænk
ved et af Vinduerne. Der var forfærdelig hedt i Værelset, fra Væggenes Fyrre
bræder udstrømmede der en stærk Harpikslugt, Luften var saa indelukket og
trykkende, at jeg længe ikke kunde falde i Søvn. Næppe var dette langt
om længe rykkedes mig, før jeg blev vækket af en høj Galen, som syntes at
komme fra min umiddelbare Nærhed. Jeg undersøgte det ejendommelige
Fænomen og opdagede, at det tomme Rum under min Bænk ved Pinde var
omdannet til et Hønsehus. Den store Hane havde, uden Tvivl i denForudsæt
ning, at det snart var Dag, stukket et Hoved gennem Tremmerne og bog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
