Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII. I østsibiriske Sølvminer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I østsibiriske Sølvminer. 363
Historie frem for Indbildningskraften eller aflægge Vidnesbyrd om de Grusom
heder og Tragedier, der havde gjort Akatui saa berygtet. Fængslet til venstre
for Vagten var i en langt bedre Tilstand, og det vilde sikkert have lønnet
sig at tage det nøjere i Øjesyn, men Vinduerne var fast tillukkede, der var
Slaaer for de svære Døre, og Direktøren paastod, at han ikke vidste, hvor
Nøglerne var og hvorledes vi kunde opnaa Adgang.
Indgangen til Akatuibjærgværkerne befandt sig 5 til 600 Fod over
Dalbunden i en Høj; vi kunde i Tusmørket skeine et lille Skur ved Siden af
Skaktens Aabning. Havde det været tidligere paa Dagen, vilde jeg have fore
slaaet at tage det i Øjesyn, men Natten sænkede sig allerede over Dalen,
Luften var bitterlig kold, og da Ispravniken og Direktøren ønskede at vende
tilbage til Zavoden, maatte jeg nøjes med at kaste et flygtigt Blik paa
Fængslets Omgivelser. Lunin, en af Decembristerne fra 1825, levede og døde
her i Tvangsarbejde, og i Nærheden deraf har mange polske Patrioter, der
éfter Opstanden i 1863 blev sendte til Akatui, fundet deres sidste Hvilesteder.
Jeg var imidlertid ikke i Stand til at finde dem. Den russiske Regering
sætter ingen Pris paa at bevare Mindet om politiske Forbrydere, som de har
pint til Døde i sibiriske Fængsler, og over de flestes hensmuldrede Ben hæver
der sig ikke engang en lille Jordhøj. Efter min Tilbagekomst fra Sibirien er
der i den trøstesløse Akatuidal blevet rejst et nyt Fængsel, hvorhen alle poli
tiske Fanger i Kara skal flyttes. Regeringen agter at lade Vandet pumpe ud
af det forfaldne Bjærgværk og lade de politiske arbejde i de fugtige Gange.
Naturligvis er dette en Forværrelse af deres Stilling; thi gives der i Sibirien
en mere ensom, trøstesløs, gudsforladt Plet Jord end Kara, da er det den
snebedækkede Akatuidal.
Tirsdag Aften sent vendte vi tilbage til Alexandrofski Zavod, og om
Onsdagen henad Middag kørte vi efter en vederkvægende Nattehvile og en
fortræffelig Frokost til det henved to og tyve Mile derfra liggende Bjærgværk
Algaschi. Egnen, hvorigennem vi kom, var skrækkelig ensformig; den ene
Række ufrugtbare , lave , afrundede Høje fulgte efter den anden, ligesom
Bølgerne i Havet, næsten uden Spor af Liv eller Vegetation undtagen i de
flade Dale, der var rigeligt forsynede med Høstakke. Fra Toppen af det sidste
Højdedrag, over hvilket vi kørte inden vi naaede Algaschi, saa Landet, som
man kunde overse paa en Strækning af tredive Mile, ud som et uendeligt
Hav, der i en frygtelig Orkan pludselig er stivnet til Is. Langt nede ien
snedækt Fordybning mellem to af disse mægtige Bølger opdagede vi en lille
Gruppe Blokhuse, om hvilke vor Kusk paastod, at det var Bjærgværkslands
byen Algaschi. Saa langt Øjet naaede, var der intet Træ, ingen mørk Gen
stand af nogen som helst Slags at øjne, der kunde have afbrudt det spøgelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
