Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII. I østsibiriske Sølvminer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I østsibiriske Sølvminer. 371
dryppede ned fra Loftet i Galleriet og samlede sig hist og her i smaa Pytter, og
Stigerne i Hovedskakten var klæbrige af Snavs. Hvorfor det tøede her og
frøs i det kun fire Mile derfra liggende Algaschibjærgværk, kunde jeg ikke
begribe, og heller ikke Hr. Nesterof var i Stand til at give en tilfredsstillende
Forklaring heraf. I Algaschibjærgværket var Gallenerne ofte i en Længde af
95 — 100 Fod bedækkede med Iskrystaller ; i Pokrofskibjærgværket var der
ingen Is, Skakt og Gallerier drev af Fugtighed, endvidere var Luften ren, thi
vore Lys brændte overalt klart. Kun nogle faa Mænd var beskæftigede med
at trække Erts op i smaa Trækar med et Reb og en primitiv Talje. Jeg
klatrede ned og op ad klæbrige Stiger, indtil jeg var aldeles bedækket med
Snavs, krøb foroverbøjet gennem lave Gallerier, indtil jeg fik ondt i Ryggen,
hvorpaa vi, udmattede og bedækkede med Sved, vendte, tilbage til Værk
stedet. Den Fange, der havde ledsaget os, blæste sit Talglys ud og lagde det
med endnu glødende Væge ned i en Trækasse, der blandt andet ogsaa inde
holdt Dynamitpatroner. Endskønt jeg af Naturen hverken er frygtsom eller
nervøs, ansaa jeg det dog den Gang for raadeligt foreløbigt at opholde mig i
det fri. Da Vægen kunde være slukket uden at have foraarsaget nogen Eks
plosion, vendte jeg tilbage til Rummet, vadskede mine smudsige Hænder i
Slibestenstruget, saa paa Hr. Frosts Skitser og rettede nu til Hr. Nesterof en
lang Række af Spørgsmaal med Hensyn til Bjærgværkerne.
Sølvaarerne i Algaschi- og Pokrofskibjærgværkerne er fra 12 Tommer
til 6 Fod tykke. Ertsen, der har et skinnende Udseende, bestaar af Sølv og
Bly i Forholdet 1:100 med en større eller mindre Iblanding af »Zinkovi
obmanka«, som russiske Bjærgværksfolk siger, eller »Zinkbedrag«. Da dette sidste
Metal er langt -mindre letsmelteligt end Blyet, bliver det yderst generende i
Smelteovnen, hvorfor Ertsen bliver slaaet i Smaastykker og det mest zink
holdige fjernet. Ituslagningen og Sorteringen besørges af de svagere Fanger
og af Kvinderne og anses for den letteste Del af Tvangsarbejdet. Det ligner
omtrent Stenhugning med en tung, kortskaftet Hammer paa Landevejene.
Algaschi- og Pokrofskibjærgværkerne, der er de rigeste i Distriktet, afgiver
aarligt 400 Tons Erts, der smeltet giver henved 1440 Pund Sølv til en
Værdi af 20,000 Dollars (75,000 Kr.) og 144,000 Pund Bly. Blyet er af Mangel
paa et Afsætningssted og paa Grund af Transportomkostningerne fuldstændig
værdiløst. Paa den Tid, vi besøgte Egnen, laa der ved’ Kutomarski Zavod,
hvor Ertsen fra disse Bjærgværker i Aarevis har været smeltet, ikke mindre
end 2,000 Tons. Gennemsnitsantallet af de i de to Bjærgværker anvendte
Fanger andrager 220, og enhver tilvejebringer om Aaret 3600 Pund Erts, alt
saa henved 10 Pund om Dagen. Disse Tal alene beviser, hvor skødesløs og
urationel Bjærgværksdriften er. Indtil Begyndelsen af Aaret 1885 blev Fan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
