Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII. I østsibiriske Sølvminer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I østsibiriske Sølvminer. 373
Det værste i det sibiriske Forvisningssystem er ikke Arbejdet i Gruberne, men
Fængslernes Tilstand.
Da Hr. Frost, Hr. Nesterof og jeg vendte tilbage fra Pokrofski til
Algaschi, begyndte det at blive mørkt, og Pigerne i Landsbyen vandede deres
Køer og fyldte deres med Is bedækkede Kar fra en indhegnet Kilde i Nær
heden af Zeinski Kvarteret. Vi kørte til Hr. Nesterofs Hus, hvor vi spiste
til Middag og helligede endnu nogle Timer til Samtaler og Resten af Aftenen
til vore Rejsenotitser og Skitser.
Fredag Morgen den 20. November tog vi Afsked med Hr. Nesterof og
Oberstløjtnant Saltstein og begav os i en med to Heste forspændt lille, ubekvem
Telega og forsynet med friskt Forraad paa Vejen til den halvfemsindstyve
Mile fra Algaschi liggende Bjærgværkslandsby Kadaija. Vejret var endnu
meget koldt; Vejen førte mellem de samme kédelige, ensformige, snebedækkede
Høje, og i hele to Dage saa og hørte vi intet som helst interessant. Fredag
Aften Klokken halvtolv naaede vi trætte, sultne og forkomne til den seks og
fyrretyve Mile fra Agaschi liggende Landsby Dono.- Lørdag Ettermiddag kom vi
forbi Kutomarski Zavocl, hvor vi gjorde Holdt nogle Timer for at bese Smelte
værkerne, og Søndag Morgen ganske tidligt naaede vi, efter næsten at have
været under Vejs hele Natten, i stærk Kulde og meget sultne, den usle,
ensomme Landsby Kadaija, steg af i Zemski-Kvarteret og gik, da vi havde
opvarmet og forfrisket os med noget Te, saa hurtigt som muligt til Ro,
Hr. Frost paa den store Ovn og jeg paa Gulvet.
Søndag Morgen henved Klokken seks stod vi op, udhvilede og styrkede,
og efter en skyndsom, kun lidet delikat Frokost, bestaaende af Te og Brød,
betraadte vi den brede, ensomme, snebedækkede Lanclsbygade, Hr. Frost for
at tage Skitser, og jeg for at opsøge Ustavschtschiken eller den øverste
Bjærgværksembedsmand.
Kadainski-Bjærgværket, et af de største og mest udstrakte Sølvbjærg
værker i Nertschinsdistriktet, ligger paa Siden af et stejlt Bjærg med afrundet
Top, henved 900 Fod fra Landsbyen og 2 — 300 Fod over den. Det har været
i Drift i over et Aarhundrede og har været meget produktivt; men de rigeste
Ertsgange er nu udtømte, og Udbyttet staar nu langt tilbage for Pokrofski
og Algaschibjærgværkerne.
Ustavschtschiken, som jeg fandt ved Arbejdet i et Blokhus i Nærheden
af Bjærgværket, og i hvem jeg fandt en intelligent, dannet sibirisk Bonde,
modtog mig venligt, men med nogen Forbavselse, læste mine Anbefalingsbreve,
erklærede sig beredt til at vise mig alt, hvad jeg ønskede at se, og ti Minuter
efter var vi under Vejs til Bjærgværket. I det Værksted, som var rejst over
Hovedskakten, iførte jeg mig en af Fangernes Frakker, der, hvad jeg snart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
