Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII. I østsibiriske Sølvminer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
374 Sibirien.
fik at føle, var fuld af Utøj, Ustavschtschiken en lang, tilstænket Kholat, en
gammel Uniformshue og et Par tykke Lædervanter, og efter at vi havde for
synet os med Talglys, steg vi ned i Skakten. Da vi var komne ned ad ti til
tolv Stiger, naaede vi i en Dybde af henved 120 Fod et rummeligt Kammer,
hvorfra der udgik tre eller fire horisontale Gallerier, som var langt højere
og bredere end alle de, jeg havde set i Bjærgværkerne i Pokrofski og Algaschi ;
Gulvet var bedækket med tre til fire Tommer Vand, og Fugtigheden dryppede
overalt fra Væggene. I en Dybde af to Hundrede Fod var der en ny Afsats,
og herfra traadte vi ind i et meget bredt og højt Galleri, som førte ind i
Hjertet af Bjærget. I denne Del af Bjærgværket var der netop bleven sprængt,
og i det vi trængte frem i det med Krudtdamp opfyldte Galleri, kunde jeg
aldeles ikke se andet end det svage Lysskær fra Ustavschtschikens Lys. Efter
denne Ledestjerne vandrede jeg af Sted ad Galleriets ujævne Jordbund, snub
lede tit over et Hul eller plaskede i en Pøs og tænkte mere end én Gang
paa, at jeg vilde forsvinde i en gammel, forladt Skakt. Et Sted kom jeg forbi
en stor Hule, af hvilken der, efter hvad Ustavschtschiken sagde, i Midten af
det forrige Aarhundrede var udvundet en uhyre Mængde Erts. Tømmerværkets
Bjælker, som man havde ladet staa, var saa sorte, at man næppe skulde anse
dem for Træ, og dette var saa raaddent, at man kunde gnide det itu med
Fingrene. Ustavschtschiken ansaa denne Del af Bjærgværket for meget farlig
og mente, at det vilde være uklogt at trænge videre frem. Fra det Punkt,
hvor vi vendte om, kunde man se uregelmæssige Huler, der strakte sig i alle
Retninger, nogle opad, andre horisontalt, medens atter andre gik ned ad i en
mørk Afgrund. Man var øjensynlig overalt gaaet efter Ertsen og havde skaffet
den frem paa den billigste og hurtigste Maade, uden at tage Sikkerheden i
Betragtning ved Tømring eller Muring. Jeg har aldrig betraadt et Bjærgværk,
der saa saa farligt ud.
Fra denne store Hule fra Katharina den Andens Tid begav vi os ind i
den dybeste Del af Bjærgværket, i det vi steg ned i en Skakt, der var hugget
ind i de faste Klipper i en Vinkel af henved 45 Grader og ikke var forsynet
med Stiger. Vi holdt os ved en tung, rusten Kæde, der med Kroge var be
fæstet til den ene Ende af Klippen, og skred forsigtig videre, i det vi gik til
Anklerne i Vand, der mellem vore Fødder strømmede ned i Dybet. I den
dybeste Dal, vi naaede, var Fangerne beskæftigede med at sprænge et nyt
Galleri med Dynamit. En Klatretur op ad lodrette, klæbrige Stiger paa tre
til fire Hundrede Fod ind i en anden Skakt bragte os atter op paa Over
fladen. Og da jeg vaad, snavset og aandeløs fra Enden af den sidste Stige
satte Foden paa Værkstedets Gulv, var jeg saa udmattet, at jeg næppe kunde
holde mig oppe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
