Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Æventyr i Østsibirien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fordoblet om ikke firdoblet Udbyttet i Minerne, uden at foraarsage det kejserlige
Skatkammer en eneste Dollar Merudgift. Denne Anskuelse kom jeg til paa
selve Stedet, efter at jeg nøje havde iagttaget de stedlige Embedsmænds
Driftsmaade.
Savenski-Bjærgværget var det sidste, vi besøgte i Østsibirien.
Mandagen den 26. November kørte vi til Nertschinsk-Zavod, en stor Landsby Øst
for Gorni Zerentui, og Tirsdag Morgen tiltraadte vi Tilbagerejsen til Schilka
og den 200 Mile derfra liggende By Nertschinsk. Enkelthederne ved denne
lange, trættende og lidet underholdende Tur kan jeg spare mig. Egnen, hvor
igennem vi kom, var en bakket, med Sne bedækket Ørken; Termometret
varierede bestandig mellem 0 og ÷ 27 Grader Fahrenheit.
Vejen var i Reglen ujævn og haardt frossen; de Telegaer og Tarantaser,
vi fik leverede, de sletteste og mest umagelige i hele Østsibirien, og Kulde,
Sult og Mangel paa Søvn satte os i en Tilstand af stum Forbitrelse, i hvilken
Livet — i det mindste et saadant Liv — ikke mere syntes værdt at leve, og
vi gerne vilde have givet Afkald paa alle vore jordiske Rettigheder og
Besiddelser for et varmt Bad, et godt Middagsmaaltid og tolv Timers uafbrudt Søvn
i en ren, varm Seng.
Tirsdag Morgen Klokken fire, noget over fyrretyve Timer efter vor
Afrejse fra Nertschinski Zavod, naaede vi Poststationen Biankinskaja ved
Bredden af Schilka, og efter at vi havde taget vor Bagage af Vognen og
anbragt den paa en Slæde, fortsatte vi paa Isen i en Temperatur af ÷ 20
Grader Fahrenheit vor Rejse til Nertschinsk. Vi havde i flere Dage kun faaet
meget lidt at spise, og i Mangel af nærende Levnetsmidler søgte jeg at forøge
min Legemsvarme ved tre tunge Faareskindsschubaer og forvandlede mig til
en vandrende Bomuldsballe, frem af hvilken der ragede en Pelshue og et
snavset, ubarberet, blaafrossent Ansigt. Trods alle mine Pelse var jeg kold
lige ind til Marv og Ben; og Hr. Frost, der kun ejede to Frakker og kun
havde én paa, led endnu langt mere af Kulde end jeg. Da vi sent om
Eftermiddagen naaede Nertschinsk, laa der ingen Sne paa Vejen, og da vore sultne,
svage Heste ikke kunde trække os over den bare Jord, steg vi ud af Slæden
og vandrede højst ynkeligt bag efter den ind i Byen ligesom stivnede arktiske
Mumier bag en Dødsbaare.
I Nertschinsk steg vi for første Gang i en hel Maaned af i et Hotel;
men i Henseende til Renlighed og Hygge stod dette langt tilbage for de Zemski
Kvarterer, i hvilke vi havde boet i Bjærgværksdistrikterne. Det var faktisk
det sletteste Hotel, vi havde set i Sibirien. Den foranliggende Plads, der delte
det etetages Blokhus i to Dele, var mørk og smudsig og forsynet med Hylder
for tillige at tjene som Spisekammer. Værelset, man anviste os, var nøgent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
