Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Æventyr i Østsibirien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Æyentyr i Østsibirien. 385
Som kristen, om end ikke som Medlem af den hellige ortodokse Kirke,
forstummede jeg ved den ubevidste Ironi i Svaret. Den eneste ædru Mand i
en Landsby paa 3—400 Indbyggere var Hedning, og en kristen Embedsmand
havde lige dikteret ham en Bøde paa 50 Kopeker, fordi han ikke havde drukket
sig fuld som de andre gode Borgere og derved tilkendegivet sin Ærefrygt for
den nyindviede Bygning og den ortodokse Kirkes velsignelsesrige Indflydelse.
Den 1. December, Tirsdag Morgen henved Kl. 10, kørte vi ind i
Tschita og steg af i »Hotel Wladiwostok«, et enetages lille Blokhus, hvis Ejer
var en Hr. Biatschinski. I Tschita var der, som jeg allerede har omtalt, en
temmelig talrig Koloni af interessante politisk forviste. Allerede under vort
første Ophold havde vi lært dem at kende ; men da den Gang hele vor Stræben
havde været rettet paa at naa Kara-Minerne før Vinterens Frembrud, havde
vi kun ofret ringe Tid paa dem, men besluttet paa Tilbagerejsen at opholde
os 10 til 14 Dage i Tschita. De fleste af de politisk forviste var Tvangs
kolonister, der havde gjort Tvangsarbejde i Minerne og af Regeringen blev
betragtede som særligt farlige Forbrydere. I Betragtning af denne Kendsger
ning og den officielle Opmærksomhed, vi havde tildraget os i Kara, syntes det
mig nødvendigere end nogen Sinde at vise stor Forsigtighed, og jeg besluttede
at søge at træde i det venskabeligste Forhold til Myndighederne. Det var
mere end sandsynligt, at Kaptajn Nikolin, Gendarmerikommandanten i Kara,
havde underrettet den konstituerede Guvernør i Tschita om vort hemmelige
Samkvem med de politiske af den fri Kommando, og at vor Gøren og Laden
som Følge deraf blev bevogtet. Jeg besøgte først og fremmest Oberst Swefr
schin, der repræsenterede den fraværende Guvernør Barabasch, fortalte ham
temmelig udførligt om vort Ophold i Kara — Episoderne med de politiske
naturligvis undtagne — og skildrede ham i store Omrids vore Planer for Frem
tiden. Han var meget elskværdig og høflig, stillede ingen indiskrete Spørgs
maal, og da jeg med et dybt Buk forlod hans Modtagelsesværelse, følte jeg mig
ganske beroliget. Enten havde han ingen Anelse om, i hvilken Grad vi var
kendte med de politisk forviste i hans Provins, eller han betragtede vort Sam
kvem med dem som værende uden nogen som helst Betydning.
Nogle Dage efter vor Ankomst indbød en rig Købmand ved Navn
Nemerof, hvis Bekendtskab jeg tilfældigvis havde gjort, os til sammen med
sig at overvære en Teaterforestilling af Dilettanter i et velgørende Øjemed.
I Haab om at stifte nogle nyttige Bekendtskaber og besjælede af Ønsket om
saa ofte som muligt at vise os i »paalideligt« Selskab,’ modtog vi Indbydelsen.
I Mellemakterne af den vellykkede Forestilling spadserede vi i en af Forsalene,
blev forestillede for mange civile og militære Personer, blev hilste af den kon
stituerede Guvernør paa det elskværdigste og vakte almindelig Opmærk
Sibirien. 25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
