Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Æventyr i Østsibirien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Æventyr i Østsibirien. 387
agtende Hentydning til Major Potulof) ogsaa vist Dem Enecellerne i Fængslet
i Mellemkara?«
»Nej, det har han ikke; hvad er der med dem?«
»Aa, ikke noget særligt, « sagde Obersten med tilsyneladende Ligegyl
dighed, »kun er de ikke høje nok til, at man kan staa op i dem og ikke
lange nok til at man kan ligge i dem. De har aabenbart kun set, hvad man
har villet vise Dem; havde jeg været der, skulde De have faaet Tingene at
se, som de virkelig var, og ikke som Deres elskværdige Vært har vist dem.«
Jeg stod ganske forbløffet og bestyrtet. Mente Oberst Nowikof det
oprigtigt eller stillede han blot enFælde for mig for at erfare min Mening om
Karas Fængsler og Fængselsbestyrelse. Jeg vovede ikke at svare af Frygt
for at stille mig blot. Han ventede vistnok heller ikke noget Svar, men ved
blev: »Jeg har i 372 Aar været Kommandant for Kosakbataillonen i Kara, og
da jeg endelig for nogle Maaneder siden blev bortkommanderet, var jeg saa
glad, at jeg lod afholde en særlig Takkegudstjeneste.«
»Ser De mit Skæg?« spurgte han efter en kort Pavse, »det er ganske
graasprængt. Det er Følgen af al den menneskelige Elendighed, som jeg
maatte være Vidne til i Kara. Da jeg tog dertil, havde jeg ikke et eneste
hvidt Haar. Hvor gammel anser De mig for at være?«
Jeg svarede, at jeg ansaa ham for henved fem og halvtreds.
»Jeg er kun 45 Aar gammel, « svarede han bittert, »og da jeg tog til
Kara, saa jeg ikke ældre ud end De.«
Han tav, som hensunken i mørke Erindringer, og jeg spurgte, af hvad
Art den Elendighed havde været, hvortil han hentydede.
»Elendighed af enhver som helst Art; de ulykkelige Fanger bliver
grusomt behandlede, pryglede med Ris og med »Plet« (Pisk med mange
Snærter) og overanstrængte til Fordel for deres Opsynsmænd, der beriger sig
paa Fangernes Bekostning. Hvad angaar Lidelser og Uretfærdighed skal jeg
kun give Dem et Eksempel : Under mit Ophold i Kara opdagede Fængsels
direktørens Kone, at hendes Elsker, en Fange af den fri Kommando, havde
knyttet et Kærlighedsforhold med en af hendes Tjenestepiger, en smuk Pige,
der ogsaa hørte til Forbryderklassen. Rasende af Skinsyge fremstillede hun
Sagen saaledes for sin Mand Direktøren, at han lod Pigen prygle. Hun erholdt
150 Slag med Stokken paa det blotte Legeme, og da hun beklagede sig hos
»Savedujushtschien« over den grusomme Behandling, fik hun endnu 90 Slag med
Pleten, i det hele 240 Slag, og jeg stod ved Siden af og overværede Straffens
Fuldbyrdelse. Tror De, at det var behageligt? Jeg har ikke ret mange
Haar tilbage (han strøg sig med Haanden over Hovedet), men de, jeg har,
rejser sig paa mit Hoved ved Tanken om de skrækkelige Scener, som jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
