Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Æventyr i Østsibirien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
388 Sibirien.
maatte være Vidne til i de forbandede Miner. For at leve der, maatte man
have Nerver af Jærntraad*).«
Læseren maa ikke tro, at disse mærkelige Meddelelser blev gjorte mig
i al Fortrolighed i et Hjørne af Værelset; nej, vi gik tværtimod op og ned i
den fyldte Teaterforsal sammen med nogle andre Officerer, og Oberst Nowikof
talte saa højt og i en saa ophidset Tone, at ikke blot disse, men enhver, der
gad høre efter, kunde forstaa, hvad han sagde. Det synes besynderligt, at
en Kosakofficer af Oberst Nowikofs Rang gav en Udlænding saa ufordelagtige
Oplysninger om det russiske Straffesystem ; men det var ikke den eneste Gang,
at en saadan Aabenhed overraskede mig og satte mig i Forlegenhed. Om
Aftenen var der endnu en anden Officer, der præsenterede sig for mig og er
kyndigede sig om vore Erfaringer i Kara-Minedistriktet. Næppe fem Minutter
efter rettede han det samme Spørgsmaal til mig som Oberst Nowikof,
nemlig, om vi havde set de hemmelige Celler i Fængslet i Mellemkara. Da
jeg benægtede det, fik jeg atter den samme Meddelelse om deres Udstrækning,
og han tilføjede, at disse skrækkelige Celler ofte blev anviste politiske For
brydere, ja endog dannede Damer. Fru Rossikowa, sagde han, havde hen
smægtet i en af disse Oublietter, indtil Fængselslægen havde erklæret, at hun
laa for Døden. Officeren indbød mig til at besøge sig og sagde, at naar jeg
interesserede mig for Fængsler og for Forvisningssystemet, kunde han give
mig værdifuldt Materiale. Jeg maa fortie denne Mands Navn og Rang, men jeg
tror, uden at gøre mig skyldig i et Tillidsbrud, at kunne fortælle, at jeg besøgte
ham og har ham at takke for Kundskaben om mange af de Kendsgerainger,
som indeholdes ide fire forudgaaende Kapitler. Han stadfestede de fleste af
de Meddelelser, der var gjorte mig af de politiske Fanger i Kara, gav mig en
Beretning om Attentatet paa Guvernør Iljaschewitsch, der ikke i nogen
væsentlig Henseende afveg fra Fru Kutitonskajas Fortælling, og tillod mig Ind
blik i officielle Dokumenter af den største Interesse og Værd. Jeg kan ikke
tænke mig, at han her kan have forfulgt noget andet Formaal end det, at
konstatere Sandheden.
*) Jeg tror at have gengivet Oberst Nowikofs Ord nøjagtigt. De gjorde naturligvis
et dybt Indtryk paa mig, og jeg nedskrev dem straks efter at jeg var kommen
hjem fra Teatret. Meget kommer maaske paa personlige Fordommes Regning.
Nowikofs Forhold til de andre Officerer i Kara og særlig til Major Potulof har
aabenbart været ubehageligt om ikke fjendtligt, og han kan vel have overdrevet
meget og stillet Ting, for hvilke de ikke var ansvarlige, i det værste Lys. De Bemærk-
ninger; jeg har meddelt, er ikke desto mindre interessante, da de hidrører fra en
højtstaaende Officer, der bedre end nogen anden var i Stand til at lære Sandheden
at kende. Oberst Nowikof er for øvrigt den samme Officer, der sagde mig, at han
vilde dømme politiske Forbrydere til at løbe Spidsrod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
