Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Æventyr i Østsibirien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Æventyr i Østsibirien. 395
henved Klokken halv ti Fængselskolonien, kørte til Postgaarden, og efter at
vi havde varmet os med nogle Kopper Te, lagde vi os som sædvanligt til at
sove paa Gulvet.
Lørdag Morgen besøgte vi Fængselsdirektøren , Hr. Sipiagin, hvem
Autoriteterne i Irkutsk allerede havde underrettet om vort Komme, og bad
om Tilladelse til at turde bese hans Anstalt. Hr. Sipiagin, en elskværdig,
intelligent og dannet Officer paa 35 til 40 Aar modtog os med den hjerteligste
Gæstfrihed, bad os til Frokost, og da vi havde styrket os med Te, Smørrebrød,
fortræffelige Koteletter og ristede Kartoller, begav vi os til Fængslet.
. Alexandrofski-Centralfængslet er en stor, toetages Murstensbygning med
Zinktag i en rummelig Gaard, der er omgiven af en høj Mur. Bygningen er
noget uregelmæssig, men dens største Længde er 300 og den største Bredde
100 Fod. Den indeholder 75 Kameraer eller Celler, i hvilke et bestemt Antal
Fanger indespærres sammen, ti Celler for Enearrest og fem »Secretni« eller
hemmelige Celler, der er bestemte til Isolering af særligt vigtige eller farlige
Forbrydere. Den Gang vi besøgte Fængslet, var der 992 Fanger deri, medens
900, der havde udstaaet deres Prøvetid, levede i den fri Kommando udenfor
Fængselsmurene. Vi blev først ført til Møllerne ; det var store, hvælvede Rum
i første Etage, i hvilke 75 til 100 Fanger maiede Rug til eget Brug. Luften
var frisk og god, og Arbejdet ganske vist anstrengende, men ikke overdrevent
haardt. De Mænd, der drejede Stængerne til de plumpe Maskiner, blev, saa
snart de blev trætte, erstattede af andre. Direktøren meddelte mig, at
Malingen var det eneste haarde Arbejde, som Fængslets Beboere maatte gøre
og det endda kun tre til fire Timer om Dagen. Fra Møllerne begav vi os til
Cellerne, der indtog den største Del af Bygningen, og af hvilke hver indeholdt
15 til 75 Mænd. I Størrelse og Form var de meget forskellige, men alle var
de rummelige nok til det deri værende Antal. Fangernes Gulve og Sovebrikse
var yderst propre; Luften lod intet tilbage at ønske, og det eneste, der ud
fordrede til en ugunstig Kritik, var Manglen paa Sengklæder. I alle Cellerne
var der Ventilationsapparater, men nogle af disse havde Fangerne selv til
stoppet med Lapper og Klædningsstykker. Gangene, hvortil Cellerne udmun
dede, var høje, rummelige og temmelig lyse, og Luften i dem stod i Renhed
næsten ikke tilbage for det fri. Fra Cellerne gik vi til Køkkenet, hvor der
hver Dag blev kogt Mad til over et Tusind Mennesker, og hvor jeg intet kunde
opdage, der stod i Modstrid med den Properhed og Orden, der herskede overalt.
Jeg smagte paa Fangernes Brød og Suppe og fandt begge Dele ret velsmagende.
Hr. Sipiagin meddelte mig, at den daglige Ration bestod i 3 Pund Rugbrød,
henved 14 Lod Kød og 6 Lod Byg; Kartoller og Grøntsager gaves kun lejlig
hedsvis. Te og Sukker leverede Regeringen ikke, men Fangerne havde Til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
