Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Æventyr i Østsibirien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
398 Sibirien.
Mandag Morgen fortsatte vi vor Rejse, efter at vi havde udtalt vor
Tak. til Hr. Sipiagin og hans elskværdige, intelligente Hustru for deres Høflig
hed og Gæstfrihed og taget Afsked med dem.
Vejen, der strakte sig langs med Floden og ved Foden af de stejle
Højder, der begrænser Angara mod Øst, havde som Følge af Tøvejr været
oversvømmet, og vi kom kun meget langsomt frem over de store Isblokke.
Bredden blev til sidst saa skraa og smal, at vore Heste ikke mere kunde faa
Fodfæste, og vi maatte føre vort Spand ud paa Flodens tynde, usikre Isdække.
Medens vi kørte af Sted i stærkt Trav paa den anden Side af Landsbyen
Olon, brast Isen pludselig under os, og med et frygteligt Brag laa Heste, Slæde
og alt, hvad der var deri, i Angaras rivende Vande. Heldigvis forhindrede
Bræderne i vor Slæde denne fra at synke, og ved nogen Behændighed og Aands
nærværelse rykkedes det os at komme op og faa fast Fod paa Isen. Vi skar
Remme og Seletøj over, trak den ene Hest efter den anden i god Behold op af
Vandet, fik ligeledes vor Slæde op og vendte tilbage til Olon for at udbedre
Skaden. Efter at have raadført os med Landsbyens Beboere, ansaa vi det for
bedst at opgive vor Rejse paa Floden, thi Natten var ved at bryde frem, og
dersom vi endnu en Gang skulde falde gennem Isen, kunde det i Mørket og
langt fra Land have slemme Følger. Sent om Aftenen tilbød en ung, smuk
Bonde, fristet af Løftet om femten Rubler, det femdobbelte af den sædvanlige
Pris, at køre os ad en besværlig Omvej over Bjærgene til den næste Landsby
ved Floden. Da Sneen ikke laa meget højt, haabede vi at komme igennem,
og Klokken halv elleve kørte vi af Sted. Paa hele vor østsibiriske Rejse til
bragte vi ikke nogen skrækkeligere Nat. Henimod Midnat rejste der sig en
Snestorm med femten til tyve Graders Kulde ; vi kom i Mørket bort fra Vejen,
væltede, vadede i Timevis i høj Sne, medens vi trak vor tunge, plumpe Slæde
indtil vi var ganske udmattede og nær ved at fryse ihjel. Omtrent Klokken fire
om Morgenen følte jeg en stikkende Smerte i min højre Lunge, og paa mindre
end en halv Time var jeg ikke mere i Stand til at holde mig oprejst. Jeg
overlod nu Hr. Frost og Kusken at blive ferdig med Snestormen og de ud
mattede Heste, krøb ind i Slæden, der laa paa den ene Side, trak Faareskinds
pelsen op over mit af Feberkulde rystende Legeme og tabte Bevidstheden. Om
alt, hvad der tildrog sig til næste Morgen, har jeg ingen Anelse. Vækket ved
Dagens Frembrud af Hundegøen saa jeg mig om og fik til min Glæde Øje
paa den opstigende Røg og Gnister fra Skorstenene paa tre eller fire Blokhuse.
Det var Landsbyen Paschka. Efter at vi havde varmet og styrket os med
nogle Kopper Te, gik det atter af Sted til Kolonien Kamenka, og sent om
Ettermiddagen kom vi over Angaras Isbro. Natten tilbragte vi i det hygge
lige Posthus ved den store sibiriske Landevej.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
