Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Den store sibiriske Landevej ved Vintertid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den store sibiriske Landevej ved Vintertid. 401
var jeg i Stand til at fortsætte Rejsen. Ingen af os havde sovet, men for en
erfaren sibirisk rejsende kommer nogle søvnløse Nætter ikke i Betragtning.
Jeg tror ikke, at Hr. Frost i hele den Uge, som vi tilbragte paa Vejen fra
Alexandrofski-Centralfengslet til Krasnojarsk, sov i to Timer i Træk; men da
han var kommen til sidstnævnte Sted, lagde han sig ogsaa til Sengs med Klæ
derne paa og nød en uafbrudt Søvn paa seksten Timer.
I flere af de Landsbyer, vi kom igennem paa Vejen fra Cheromka
til Nischni-Udinsk, var der aabenbart Transporter af forviste i Etappehusene,
men først om Onsdagen mødte vi ganske pludselig og uventet et Fangetog
paa Marschen. Det var en kold, stormende Dag; en heftig Vind jog Sne
flokkene af Sted mellem hverandre; vi laa begravede i vor Faareskindssæk,
og kiggede efter den næste Milepæl. Sneen faldt i saa tætte Flokke, at vi
højst kunde se en Strækning af femoghalvfjerds til hundrede Meter frem eller
tilbage og Fangetransporten var lige foran os, inden vi opdagede, at det
ikke, som vi i Begyndelsen troede, var et Tog Obozer eller Fragtslæder. Først
Kosakkernes Musketter og den velbekendte Lænkeklirren beviste, at jeg havde
taget fejl. Straks befalede jeg vor Jæmschtschik, at køre til Side paa Vejen
hen i den dybe Sne og at holde stille der. Dette Togs Udseende var meget
forskelligt fra det, hvis Afmarsch vi i August Maaned havde iagttaget i Tomsk.
Den Gang bar alle Fangerne den lette, graa Sommerdragt, deres Ansigter var
solbrændte og deres slæbende Gang ophvirvlede Støvet, der indhyllede dem i
en gul Sky. Fangerne foran os, hvis Ansigter var ganske blege af det lange
Ophold i Etappefængslet i Tomsk, bar alle rødlige Poluschuboks eller korte
Overfrakker af Faareskind og Brodnias eller høje Læderstøvler og vadede lang
somt og med Møje gennem den nyfaldne Sne. Marschordenen var den samme
som om Sommeren, men Stormen og Vejens Tilstand syntes at fremkalde en
mindre streng Haandhævelse af Disciplin og større Uorden. De marscherende
Fangers Dragt bestod af den obligate Hue, der, for at holde Ørene varme, var
bunden fast med et Lommetørklæde, et pjaltet Halstørklæde eller en gammel
Strømpe, en Poluschubok med den rødgarvede Side udad, lange, vide Læder
støvler, der for Varmens Skyld om Fødderne og Anklerne var udstoppede med
Hø, uldne Benklæder, Uldsokker og store Lædervanter; Benlænkerne blev for
største Delen baarne i Støvlerne, og Forbindelseslænkerne var i Midten befestede
med en Rem til Bælfcet. Fra dette Støttepunkt hængte de paa hver sin Side
ned mellem Buksebenene, der var stoppede ned i Støvlerne og Støvleskafterne.
Naar man erstattede den lette Hue med en Pelshue, kunde denne Dragt ved
sædvanlig Vintertemperatur være tilstrækkelig for Folk, hvis Blod ved Be
vægelse er i en bestandig Cirkulation, men for syge og svage Fanger, der i
otte til ti Timer i Træk paa aabne Vogne er udsatte for hvilket som
Sibirien. 26
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
