Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Den store sibiriske Landevej ved Vintertid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
402 Sibirien.
helst Vejr, er den fuldstændig utilstrækkelig. Jeg saa et stort Antal saadanne
Invalider, der i de flade Enspænderslæder, der fulgte efter Marschkolonnen,
trængte sig tæt ind til hverandre for at holde sig varme. De saa ud, som om
de allerede var halvt frosne ihjel.
I Forbigaaende traadte nu og da en af Fangerne ud af Geleddet,
aabenbart med Opsynsmandens Tilladelse, nærmede sig med blottet Hoved vor
Powoska og sang paa en ejendommelig klagende Maade Bønsangen. Jeg vidste,
at en Almisse sandsynligvis vilde blive anvendt til Brændevin, men de stakkels
Mennesker, der i det forferdelige Snefog marscherede forbi os paa Vejen til
Transbajkaliens fjerne Bjærgværker, saa saa forfrosne, trætte, sultne og elen
dige ud, at Følelsen vandt Sejr over Fornuften, og jeg kunde ikke undlade at
kaste nogle Kopeker i hver Hue, der blev strakt ud imod mig. Alle Fangerne
stirrede nysgerrigt paa os, nogle hilste os venligt, andre rev Huerne af, men
da fem Minutter var gaaet, var de alle forbi; gennem Snefoget kunde man
kun skælne en lang, mørk Række bevægelige Genstande.
Efter dette Møde blev vore Dag- og Natrejsers Ensformighed ikke mere
afbrudt. Nu og da kom der forbi os en rig Købmand eller Officer, der i
rasende Fart ilede mod Irkutsk, eller en lang Karavane simple Enspænder
slæder, der var belæssede med Tekister, pakkede i Huder, til Messen i Nischni-
Nowgorod ; af forviste saa vi ikke flere. Egnen var tyndt befolket og uinteres
sant, og de usle smaa Landsbyer, i hvilke vi gjorde Holdt, for at vande
Hestene eller drikke Te, laa bogstavelig begravede i Sneen. Paa Poststationen
Kamischetskaja, 530 Verster Vest for Irkutsk, indhentede vi to politiske,
Schamarin og Peterson, hvis administrative Forvisning til Østsibirien var ud
løbet, og som befandt sig paa Tilbagevejen til det europæiske Rusland. Vi
havde lært dem at kende nogle Uger forinden i Irkutsk, og var blevne enige
om, om muligt at rejse sammen til Krasnojarsk. Som Følge af vort Ophold i
Alexandrofski-Centralfengslet og de forskellige Uheld, der havde mødt os paa
Angara, var vi blevne tilbage. De hilste paa os med aabenbar Glæde, delte
deres Aftensmad med os, og efter at vi i en livlig Samtale havde udvekslet
Beretningerne om vore gensidige Æventyr og Erfaringer, hyllede vi os atter ind i
vore tykke Schuboks, klatrede op paa vore Slæder og begav os sammen paa
Vej med to Trespand.
Da vi Torsdag den 14. Januar nærmede os Byen Kansk, klarede Himlen
pludselig op, og Vejret blev klart. Termometret faldt i Løbet af Natten til
30° under Nul. Vi fortsatte vor Rejse uden Afbrydelser, men led forfærdeligt
af Kulden, navnlig i de lange Timer mellem Midnat og Morgen, i hvilke
der paa Poststationerne intet varmt er at faa, og vore Livsaander var nærved
at udslukkes. Mere end én Gang blev vi mellem to Stationer, trods Vægten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
