Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Den store sibiriske Landevej ved Vintertid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den store sibiriske Landevej ved Vintertid. 415
mig denne Luksus, var der ikke andet for mig at gøre, end saa hurtigt som
muligt at gøre mig ferdig med mine Indkøb. Mændene fulgte en Tid lang
efter os, indtil vi i Mørket tabte dem af Syne. Da jeg næste Dag spurgte
Boghandleren, hvem det havde været, forsikkrede han, at han kendte dem
ikke. I Betragtning af de mange Dokumenter og Breve og det farlige politiske
Materiale af enhver Art, som vi holdt skjult paa vor Person og i vor Bagage,
og de store Interesser, der stod paa Spil, var Episoder som disse højst for
uroligende. Længe inden jeg naaede Grænsen af det europæiske Rusland, var
jeg saa nervøs, saa mistænksom, at jeg om Natten næppe kunde lukke
et øje.
Efter at vi havde opholdt os i Krasnojarsk saa længe som det fore
kom os nødvendigt for at udhvile os efter den anstrengende Rejse fra Irkutsk,
begav vi os paa Vej til Minusinsk, en By ved den nordlige Skraaning af Altaj
bjærgene, i Nærheden af den mongolske Grænse, i den Egn, der, halvt i Alvor
halvt i Spøg, kaldes »det sibiriske Italien«. Afstanden fra Krasnojarsk til
Minusinsk er omtrent to Hundrede Mile, og om Vinteren gaar Vejen op ad
den tilfrosne Jenissej. Det er ingen regelmæssig Postvej, men de velhavende
og forekommende Bønder, der bor ved Flodens Bredder, plejer at befordre de
rejsende fra Landsby til Landsby paa de samme Betingelser som Regeringen,
og med samme Hurtighed som paa den store sibiriske Landevej. Vejret var
ved vor Afrejse fra Krasnojarsk koldt og stormfuldt, og Isen saa bedækket
med Sne, at vi allerede efter den anden Station maatte spænde de tre Heste
bag ved hverandre, og sende en fjerde, forspændt en let Slæde, i Forvejen for
at tilveiebringe en Bane. Da Vejen var fuldkommen jævn, forsvandt Frost og
jeg ved den frembrydende Nat i vor Faareskindssæks Dybder, og overlod vore
Kuske til sig selv. Jeg husker ikke andet af denne Natterejse, end at vi
med Mellemrum af tre eller fire Timer blev vækkede og maatte stige ud af
vor Powoska, og i et Bondehus afvente, at der blev forspændt friske Heste.
Om Torsdagen rejste vi hele Dagen langsomt op ad Floden gennem dyb, blød
Sne, i hvilken vore Heste gik i indtil Knæerne. Jo sydligere vi kom, desto
højere blev Flodbredderne, indtil de tilsidst antog en vild Bjærgkarakter, hist
og her med prægtige Klippevolde og Palisader i Lag ovenpaa hverandre. Paa
disse Klipper fandt Hr. Sawenkow, den dygtige Direktør for Normalskolen i
Krasnojarsk, de mærkelige Indskrifter, af hvilke han har en saa stor Samling.
Mange Beviser taler for, at Jenissejs Bækken har været Hjemstedet for en stor,
blomstrende Nation. Om Fredagen, efter at vi siden Krasnojarsk havde pas
seret syv Stationer, forlod vi en Tid lang Floden, og kørte gennem en flad,
græsbevokset, næsten snefri Dal, der var én stor Kirkegaard. I alle Retninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
