Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Mine sidste Dage i Sibirien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mine sidste Dage i Sibirien 419
Minusinskernes Karakter og Sindelag. Derfor gjaldt vort første Besøg den be
kendte sibiriske Naturforsker, Hr. N. M. Martjanow, Grundlæggeren af Musæet
i Minusinsk, til hvem vi havde erholdt et Anbefalingsbrev fra Udgiveren af
»Østlig Revu« i Petersborg. Hr. Martjanow, der var beskæftiget i sit lille
Apotek, ikke langt fra Soldatows Hotel, modtog os meget hjerteligt.
Musæet i Minusinsk, af hvilket alle dannede Sibiriere med Rette er
stolte, er et Bevis paa, hvad der kan gøres ved opofrende Hengivelse i et
eneste Øjemed og udholdende Arbejde i dettes Interesse. Det er i Ordets
bogstavelige Forstand Hr. Martjanows Værk og næsten udelukkende Resul
tatet af hans individuelle Bestræbelser. Da han i Aaret 1874 udvandrede til
Sibirien, gaves der, saa vidt jeg ved, i hele Landet ikke et eneste Institut af
den Art, med Undtagelse af det ubetydelige Bjærgværksmusæum i Barnaul,
og den Tanke, ved Udstilling af klassificerede Samlinger af Planter, Mineralier
og arkæologiske Relikvier at fremme Folks Opdragelse og vække Smagen for
videnskabelige Bestræbelser, var endnu ikke falden selv Lærere af Fag ind.
Hr. Martjanow, der var udgaaet fra Universitetet i Kasan, og hvis videnskabe
lige Specialitet var Botanik, begyndte kort efter sin Ankomst til Minusinsk at
erhverve sig Samlinger i den Hensigt senere at indrette et Musæum. Han kunde
hverken raade over synderlige Midler, ligesom han heller ikke havde megen
Tid til sin Raadighed. Tværtimod var han ganske og aldeles henvist til at
ernære sig ved sit lille Apotek og den største Del af Dagen fængslet dertil.
I de tidlige Morgentimer, som han berøvede sin Søvn, beskæftigede han sig
med videnskabelige Arbejder og tilvejebragte en halv Snes Samlinger af
Planter og Sten, som han kunde finde i en Mils Omkreds. Efter at han
omhyggelig havde klassificeret de forskellige Arter og forsynet dem med Eti
ketter, sendte han enhver Lærer i Distriktet Minusinsk en saadan Samling med
den Bøn,’ at de vilde faa Eleverne i deres Egn til at tilvejebringe lignende
Samlinger og sende ham dem til bedste for det af ham planlagte Musæum.
Lærere og Elever etterkom med Glæde den til dem udgaaede Opfordring, og
nogle Maaneder senere holdt fra alle Dele af Distriktet Planter og Mineral
samlinger deres Indtog i Hr. Martjanows lille Musæum. Overordentlig meget
af dette Materiale var naturligvis samlet uden den nødvendige Kundskab og
Kritik og følgelig værdiløst; andet var derimod af stor Interesse, og selv det
ubrugelige afgav Bevis paa den varme Sympati og Beredvillighed , som
Musæumsplanen havde mødt, ikke blot hos Eleverne, men ogsaa hos deres
Slægt og Venner. Imidlertid havde Hr. Martjanow tilsendt det kejserlige
Videnskabernes Akademi, forskellige russiske Musæer, sin egen Alma mater
og Professorer i Naturhistorie ved nogle store russiske Universiteter lignende,
men større, mere fuldstændige Samlinger, med den Bøn, at de vilde overlade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
