Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Mine sidste Dage i Sibirien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
428 Sibirien.
at han var opsætsig, han havde imidlertid god Grund dertil. Jeg husker et
Tilfælde, der særlig forbitrede ham, og som jeg saa at sige var med til at
opleve. I de fleste sibiriske Straffekolonier tindes der nemlig et Regulativ,
i Følge hvilket politisk forviste daglig eller to eller én Gang om Ugen -skal
møde paa Politikontoret og indføre deres Navne i Registrene. Hensigten med
denne Forordning er aabenbart at besværiiggøre en mulig Flugt, idet man
tvinger den forviste til med korte Mellemrum at møde for Myndighederne og
sige: »Jeg er her endnu, jeg er endnu ikke flygtet.« Og som Bevis lader man
ham skrive sit Navn i en Bog. Det er en dum Indretning, thi den yder slet
ingen Sikkerhed imod Flugt og er overordentlig ydmygende for de forvistes
personlige Stolthed, naar Myndighederne bestaar af brutale, fordrukne Folk ;
den foraarsager mere Harme og Forbitrelse end nogen som helst anden Be
stemmelse i alle andre Love om Forvisningsvæsenet.
En Morgen, omtrent en Uge efter vor Ankomst til Minusinsk, sad vi
i Iwantschin-Pissarews Hus, da Døren aabnedes og Dr. Martinow traadte ind.
Ved første Øjekast kunde jeg næppe kende ham. Hans Øjne stirrede, hans
Ansigt var farveløst, hans Læber bævede, han kæmpede aabenbart med en
høj Grad af indre Ophidselse.
»Hvad er der sket?« spurgte Fru Iwantschin-Pissarew, idet hun rejste
sig, som om hun vilde gaa hen til ham.
»Ispravniken har befalet Maria (hans Hustru) at give Møde paa Politi
kontoret,* svarede han.
I Begyndelsen begreb jeg ikke rigtig Sagen, navnlig var det mig ufor
staaeligt, hvorledes dette kunde-.ophidse ham saaledes. Nogle Ord forklarede
mig imidlertid det hele. Fru Martinow imødesaa hver Time sin Nedkomst. Jeg
huskede ogsaa, at han Aftenen før havde sendt mig Bud, at jeg skulde ikke
komme til ham, hans Hustru var syg. Da det netop var den Dag, paa hvilken
de forviste skulde indføre deres Navne i Politiregistret, havde Dr. Martinow
begivet sig til Ispravniken, forklaret ham sin Hustrus Stilling og bedt ham
have hende undskyldt. Ispravniken tillod sig en raa Bemærkning, paa hvilken
Dr. Martinow intet turde svare; han gentog kun, at da hans Hustru ikke
kunde gaa ud, var det hende umuligt at give Møde for Politiet. Dette havde
tildraget sig Fredag Ettermiddag, og om Aftenen havde jeg faaet Afbud. Fru
Martinows Nedkomst trak imidlertid ud, og næste Morgen gik hun paa sin
Mands Raad et Øjeblik frem og tilbage udenfor deres Hus. Ispravniken kørte
tilfeldigvis forbi og saa hende. Straks begav han sig ind paa Politikontoret og
sendte en Betjent med en kort Billet, hvori der stod, at naar hun kunde gaa
frem og tilbage i det fri, maatte hun ogsaa være i Stand til at give Møde for
Politiet, og hvis hun ikke kom inden den og den Tid, saa han sig nødt til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
