Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Mine sidste Dage i Sibirien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•4
430 Sibirien.
-r
Raadet dertil af nogle Venner i Minusinsk besluttede jeg at skille mig
af med alle mine Optegnelser, Dokumenter, Breve fra politiske Fanger og
andre mere farlige Papirer ved at sende dem pr. Post til en Ven i St. Peters
borg. At betro et saadant Materiale til det russiske Postvæsen forekom ’mig
at være en vovelig Sag, men mine Venner forsikrede mig, at Postembeds
mændene i Minusinsk var Hædersmænd, der ikke vilde meddele Politiet, at jeg
havde afsendt en Pakke, og at denne vilde blive aabnet og undersøgt i
St. Petersborg, var meget usandsynligt. De mente, at Faren for at mine
Notitser og Papirer vilde gaa tabt i Postvæsenets Hænder, ikke var halvt saa
stor som Faren for, at de vilde blive berøvede mig ved en Politiundersøgelse.
Materialet havde en Vægt af omtrent fyrretyve Pund ; da imidlertid Pakker af
alle Slags og af hvilket som helst Omfang befordredes pr. Post, indgød Vægten
iog for sig ikke nogen Grand til Mistanke. Hos en forvist, polsk Snedker
lod jeg mig lave en Kasse, skaffede den om Natten ind i mit Værelse, pakkede
Resultaterne af hele min sibiriske Rejse deri — de fleste farlige Papirer var
allerede skjulte i Bogbind og hule Sider i Smaakasser — syede det hele om
hyggeligt ind i stærkt Paklærred, . forseglede Kassen med over tyve Segl og
adresserede den til en Ven i St. Petersborg, hvis politiske Paalidelighed var
hævet over enhver Mistanke, og hvis Postsendinger efter min Anskuelse
følgelig vilde forblive urørte. Torsdag Morgen, omtrent en halv Time før den
halvugenlige Posts Afgang fra Minusinsk til St. Petersborg, bar jeg Kassen,
bedækket med en Overfrakke, ned i Gaarden, stillede den i en Slæde og afgav
selv Adressebrevet. Postembedsmanden vejede Kolloet uden nogen Bemærk
ning, gav mig en Kvittering og kastede Genstanden for mine Bekymringer
ligegyldigt hen til det øvrige Gods, som en Embedsmand stoppede ned i store
Lædersække. Jeg kastede endnu et sidste Blik paa min Ejendom og fjernede
mig med tungt Hjerte. Siden den Tid var jeg aldrig uden Bekymringer. Pakken
indeholdt alle Resultaterne af min sibiriske Forskningsrejse. og Tabet af den
vilde have været uerstatteligt. Da Uge efter Uge hengik og jeg intet hørte
om min Skat, var jeg stærkt fristet til at telegrafere til min Ven for at bringe
i Erfaring, om han havde faaet Kassen, men jeg vidste, at et saadant Tele
gram kunde forstørre Faren, hvorfor jeg betænkte mig.
Af mange Grunde blev Afskeden fra Minusinsk os tungere end fra
hvilken som helst anden By, i hvilken vi dvælede paa vor Hjemrejse; der laa
imidlertid endnu en Afstand af 3000 Mile mellem os og St. Petersborg, og da
vi, dersom det paa nogen Maade var muligt, af Hensyn til Vejenes Tilstand
maatte søge at naa europæisk Rusland før indtrædende Tøvejr, var det paa
høje Tid, at vi fortsatte vor Rejse. Torsdag den 4. Februar gjorde vi Afskeds
besøg hos de politisk forviste og hos de Herrer Martjanow, Safjanow og Dr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
