Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Mine sidste Dage i Sibirien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
432 Sibirien.
og Med i denne Sneørken. Kusken stønnede: Ach Bosche moi! Bosche Moi!
(0 min Gud ! min Gud !), bønfaldt sin Skytspatron om at sige ham, hvad han
havde gjort sig skyldig i, at han fortjente denne Straf, og jamrede sig og
græd tilsidst i sin Fortvivlelse ligesom en Skoledreng. Jeg gjorde ham endelig
det Forslag, at han skulde lade os blive, hvor vi var, sætte sig op paa en af
Hestene og mulig se at finde Vejen og derpaa fra den nærmeste Landsby
hente friske Heste og Mennesker til Hjælp. Han fulgte mit Raad, og Frost
og jeg forblev nu i vor halvvejs omkuldstyrtede Powoska, sultne, udmattede
og kolde indtil Marv og Ben, alene paa den vide Steppe ; der var ikke levnet os
En kirgisisk Brud. En kirgisisk Pige.
andet end at lytte til^Vindens Hylen og anstille Formodninger om, hvorvidt det
vilde lykkes vor Kusk, trods Mørket og det slette Vejr, at tinde en Landsby.
Den lange, skrækkelige Nat fik dog tilsidst Ende, henimod Morgen lagde
Stormen sig noget, og kort efter Dagens Frembrud viste vor Kusk sig med
Reb, Løftestænger, tre friske Heste og en kraftig Bonde fra en nærliggende
Landsby. De udfriede os snart med forenede Kræfter af vor vanskelige Stil
ling, og efter at vi i fjorten Timer, uden Søvn og uden at faa Mad eller
Drikke, havde trodset Vinterstormen paa den trøstesløse Slette, naaede vi i
den tidlige Morgen den lille Landsby Ribalskaja. I et Bondehus varmede og
styrkede vi os nu med varm Te, spiste til Frokost, hvad vi kunde faa, sov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
