Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Mine sidste Dage i Sibirien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
434 Sibirien.
Varer fra Messen i Irbit. Nogle af dem var saa store som Gavltaget til en
Hytte og ovenpaa forsynede med en truglignende Kasse, i hvilken Kusken,
Købmanden og hans Medhjælper havde deres Plads. Den store aarlige Messe
i Irbit i Vestsibirien staar i Betydning kun tilbage for den verdensberømte i
Nischnij Novgorod og besøges af Købmænd og handlende fra de fjerneste Dele
afNordasien. Fragtslæderne, der henimod Slutningen af Vinteren i uhyre Antal
kører dertil og kommer derfra, medtager i den Grad Vejene i Nærheden af
Tjumen og Tobolsk, at de for Furer, Huller og farlige Glidebaner bliver
næsten upassable. Vor Slæde væltede to Gange paa denne Del af Vejen, og
en Gang blev vi i vor væltede Powoska slæbte ned ad en lang, stejl Høj og
gennemrystede i den frygteligste Grad, inden vi kunde krybe ud af vore Faare
skindspelse. Paa en saadan Vej var det naturligvis ikke til at tænke paa at
faa Ro eller Søvn, og Frosts Sundhed indgød mig snart den allerstørste Be
kymring. Han var rolig og taalmodig, bar alle Lidelser og Savn med en
ualmindelig Sjælsstyrke, og man hørte aldrig en Klage fra ham; men ikke
desto mindre havde jeg dog Følelsen af, at han næsten faldt sammen under
den stadige Nervespænding, de fysiske Anstrengelser og Søvnløsheden, den evige
Skumplen og Frygten for Fængsling. Da vi den sidste Februar havde naaet
Tobolsk og i den lille Gæstgivergaard, der var bleven os anbefalet, tog vore
tunge Pelse af, gjorde det et dybt Indtryk paa mig at se, hvor lidende han saa ud.
Hvor alvorlig hans Tilstand var, vil man kunne forstaa, naar man hører, at
han om Natten ganske stille krøb hen til det Sted, hvor jeg laa udstrakt paa
Gulvet og sov fast, pressede sine Læber til mit Øre og tilhviskede mig med
hæs Stemme: »De vil myrde os«. Jeg blev saa overrasket og forskrækket, at
jeg mekanisk greb Revolveren under min Hovedpude og spændte Hanen,
inden jeg tilstrækkelig var kommen til mig selv og tik gjort mig det klart,
at Hr. Frost som Følge af Søvnløshed befandt sig i en høj Grad af nervøs
Ophidselse, og at det formentlige Mord kun var en Hallucination.
Den næste Dag besaa jeg, ledsaget af Politichefen, paa en temmelig
overfladisk Maade to Fængsler, der intet særligt havde at opvise. Ogsaa det
Klokketaarn besøgte jeg, i hvilket den første sibiriske forviste hænger, — den
berømte Klokke fra Uglitsch, der paa Czar Boris Godunows Befaling i Aaret
1593 blev deporteret til Tobolsk, fordi den paa den Tid, da Kronprins Dmitri
blev myrdet, ’havde givet Tegnet til Opstand. Den forviste Klokke har faaet
Absolution, er paany bleven indviet og kalder nu den ortodokse Menighed i
Tobolsk til Bøn. Beboerne af Uglitsch har fornylig forlangt deres Klokke til
bage med den Begrundelse, at den ved en trehundredaarig Forvisning til
strækkelig har bødet for sin politiske Upaalidelighed i Aaret 1593, og at man
nok kunde tillade den at vende tilbage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
