Sibirien / 435 (1891) Author: George Kennan Translator: L. Stange - Tema: Exploration, Russia Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Mine sidste Dage i Sibirien

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sent om Ettermiddagen gjorde jeg en Spaseretur til den lille Høj Øst
for Byen, hvor Mindesmærket til Ære for Jermak, Sibiriens Erobrer, er rejst.
Da jeg var vendt tilbage til Hotellet, betalte jeg vor Regning, bestilte Post
heste, og vi brød nu op til Tjumen, hvor vi ankom den følgende Dag.
En otte Dages Rast i Tjumen,
gørende Selskab med Mennesker, der
Frost saa vidt, at vi Tirsdag den 9
Rejse pr. Jærnbane til St. Petersborg.
megen Søvn, god Næring og det vel
talte vort Modersmaal, rekreerede Hr.
Marts var i Stand til at tiltræde vor
Hvor usigelig behageligt det var at
flyve afsted i en komfortabel Jærnbanevogn, kan kun den rigtig skatte, der
har tilbagelagt ottetusind Mile i fjederløse Vogne paa sibiriske Veje.

En velhavende Kirgiser.

Den 19de Marts naaede vi den russiske Ho
vedstad; jeg lod Hr. Frost blive tilbage med Ba
gagen i Hotellet og ilede i en Droske til den Vens
Hus, hvem jeg havde sendt min kostbare Kasse
med Notitsbøger og Papirer; med bankende Hjerte
trak jeg i Klokken og gav Tjeneren mit Kort.- Jeg
var i en sand Feber af Ophidselse og Angst. Naar
nu Kassen var bleven aabnet af Post- eller Po
litiembedsmænd og Indholdet var bleven konfiskeret !
Hvad vilde jeg da have for tolv Maaneders lange
Lidelser og Arbejde? Hvor meget af alt det, jeg
havde set og hørt, var blevet i min Erindring?
Hvad skulde jeg gøre uden de nedskrevne Navne,
Data og alle de mangfoldige Enkeltheder, der
giver en Fortælling Sandhedens Præg?

Min Ven traadte ind i Værelset med saa rolig en Mine, som om han
aldrig havde hørt noget om min Dokumentkiste, og mit Hjerte stod næsten
stille. Jeg havde halvt og halvt ventet i hans Ansigtstræk at læse Visheden
om mit Klenodies Skæbne. Jeg husker ikke, om jeg sagde ham, at jeg glædede
mig ved at se ham igen, eller om jeg spurgte ham, hvorledes han befandt sig.
I dette Øjeblik var han for mig kun min Kasses Vogter; jeg tror, at han
spurgte mig, hvornaar jeg var kommen, og at han meddelte mig, at han havde
Breve til mig; med Sikkerhed ved jeg kun, at jeg søgte at blive Herre over
min Ophidselse og at jeg derpaa sagde i en Tone, som jeg søgte at gøre saa lige
gyldig som mulig: »Har De faaet en Kasse fra mig?«
»En Kasse?« gentog han spørgende. Atter stod mit Hjerte stille; han
havde aabenbart ikke faaet nogen.
»Jo vist,« vedblev han, som en, for hvem der pludselig gaar et Lys op,
»den store, firkantede Kasse, der er indsyet i Paklærred. Jo, den er her.«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>