Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Bemærkninger og Iagttagelser paa en Reise fra Christiania til Bergen og tilbage i Sommeren 1821
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23 »
Det Opdalfke Compas, stnlde man tro, havde · en Misvisning
af 900 mod Vestz thi den Verdens Kant, som hos alle andre Christne
Folk kaldes Vest, heder i denne Dal Nord. Saaledes kalde de
Hardangerne, der komme til dem over Fjeldet fra Vest, Normaen-
nerz at gaae fra Rogsland til Norstebo eller over Fjeldet, kaldes at
reise Nord paaz og Normans-Lougen Søe vil, efter deres Compas
udlagt, sige »den Sve, hvorfra Lougen udspringer, og som man maa
reise forbi, naar man vil besøge Normænnerne«. Førend jeg var
kommen underveir med denne besynderlige Sprogbrug, kunde jeg aldrig
blive enig med min Leder, naar vi talte om Beliggenheden af en eller
anden Gjenstand. Endelig fik jeg Oplysning om den rette Sammen-
hæng ved følgende eatechetifke Dialog. Jeg: »Er det ikke nu Mid-
dag?« Han: »Jo«. Jeg: »Staaer ikke Solen i Syd om Mid-
dagen ?« Han: »Jo«. Jeg: »Altsaa ligger jo hin Fjeldspids
lige under Solen, ikke, som Du siger, i Vest, men i Syd?!« ——
Hidindtil var det gaaet godt, og han havde uden Vanskelighed ind-
rømmet Præmissernez men Eonclusionen opbragte ham, og han sva-
rede ganste tvaert: »Mæ kalder de inte saa mæ«. —- Anledningen til
disse forkeerte Venævnelser kommer formodentlig deraf, at Dalen sti-
ger mod Vest op mod Fjeldet og bliver der koldere og ufrugtbarere.
Denne umildere Egn forvexle de med det sande Nord, og alle de, som
komme fra den Ende af Dalen, hede saaledes Normaenner.
J flere Timer bleve vi ved bestandig at stige opadz først ud paa
Eftermiddagen havde vi tilendebragt den besværligste Deel af Opstig-
ningen paa Fjeldets Side, endskjøndt vi først den næstfølgende Efter–
middag naaede det høieste Pnnet. Intet kan tænkes mere melancholstt,
end det Syn, der her frembyder sig for Øiet Det hele Fjeld udgjør
en ensformig og uoverseelig Flade, hvor intet Spor af Vegetation
sindes, undtagen et Par graa og gule Mosarter (formodentlig Rens-
·dyr-Mos og Jslandsk-Mos), der dog paa Afstand aldeles falde sam-
meren til Fods, deels om Vinteren paa Ski vandre over Fjeldet, sindes
rigtig anførte paa det Pontoppidanfke Katt. Dog maa den Sti, vifulgte,
ligge lidt nordligere, end paa Kartet; thi vi sik ikke Notmans——Longen
Sø at see. « "
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
