Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Bemærkninger og Iagttagelser paa en Reise fra Christiania til Bergen og tilbage i Sommeren 1821
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
Bredde issorsljellige Gjennemsnit as samme fra Øst mod Vest. Dette
vilde give det klareste Begreb om Fordelene og Vanskelighederne ved
dette Projeets Udførelse At Fjeldet her er høiere, end paa det snævre
Pas, hvor Postveien gaar, er klart saavel af den længere Tid, der
behøves til at bestige det, som af den større Mængde Snee, her lig-
ger om Sommeren, og as Vegetationens næsten fuldkomne Død. Det
høieste Punet af Postveien paa Fillesjeld sandt jeg, som siden skal vi-
ses, 4095 Fodz og jeg formoder, at det høieste Punct paa Hardan-
gersjeldet ikke var langt under 5000 Fod. Skraaningen her er ellers
saa liden, at jeg i Begyndelsen ligesaalidet kunde mærke at vi stege
ned, som jeg i lang Tid tilsorn havde bemærket, at vi endnu stege opad.
En Følge af at vi havde naaet det høieste Punct var dog, at
Udsigterne mod Vest nu begyndte stærkt at udvide sig. To Gjenstande
beholdt vi den hele Eftermiddag for Øine, nemlig Fjeldene Haartei-
gen og Hallingskarven. Disse to Fjelde paa Fjeldet reise sig
ganske lodret op af den øvrige uhyre Steenmasse. Den første seer
ud som et lodret trekantet Prisma, hvis øverste Flade ligger bedækket
med evig SneeHz den sidste som Ruinerne af en lang lodret Munk,
hvis øverste Flade ligeledes er bedækket maaskee med 100 Fod dyb
Snee og blaaagtig Iis. Paa sine Steder, hvor denne Munr er
ujævnt afbrudt, hænger Sneen og Jsen ned over de hældende Skraa-
slader, og naar næsten lige ned til Fodenz men paa de fleste Steder
ere Sidefladerne aldeles lodrette, saa at ingen Snee kan fæste sig paa
dem. Denne Fjeldrad strækker sig omtrent fra Øst mod Vest i en
Længde af sikkerlig 172 Norsk Miilz den vestligste Ende er nregelmæs-
sig afbrudt, og i samme Linie, men i en Afstand as maaskee V2 Miil,
hæver sig atter en Ruin af denne Fjeldmuur, under Navn af Hal-
ling-Jøkulen").
sp) Dens Høide er as Provst N. Herzberg og Prof. C. Smith fundet-.-
5408 Fod.
") Dog er jeg nvis, om dette virkelig var Hallingjoknlen, saasom min Vei-
visers ubestemte Udsagn noksom viste, at han ei var sikker i sin Sag.
Hverken Hallingskarven eller Hallingjoknlen findes angivne paa det Bon-
toppidanske Katt, og deres geographiske Beliggenhed er meget nvis. Om
jeg erindrer ret, kunde man fra Tessungsjeldet see Gonsta, Haarteigen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
