Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Bemærkninger og Iagttagelser paa en Reise fra Christiania til Bergen og tilbage i Sommeren 1821
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
kuns et Par 100 Skridt fra Maalet mødte os en Vanskelighedz vi
skulde ned over en stærk hældende og aldeles glat Bjergflade, paa
hvilken Hestene ikke kunde fæste Fod. Efter flere forgjeves Forsøg lyk-(
kedes det os endelig at faa dem uskadte ned.
Klokken var omtrent 4 om Morgenen (den 6te Juli), da vi
traadte ind. Et Par unge Folk laa her, fuldkommen afkleedte (uden
Linned) i en Seng under en Skindfældz ved Siden af Sengen hang
en Vugge i to Jernlænker under Loftet. Jeg traadte udenfor, for at
give dem Leilighed til at paaklæde sig. Efter at have nydt lidt For-
friskning lagde jeg mig Kl. 5 paa Gulvet i Stolpeboden, og fik en
særdeles forfriskende Søvn til henimod Kl. 8. Det forekom mig som
om denne halvtredie Times Søvn aldeles havde givet mig Erstatning
for de to foregaaende gjennemvaagede Nætter. Det er en herlig Ind-
retning, at Naturen saaledes kan skynde sig, naar den har noget at
afgjøre i kort Tid. Dog var jeg ganske stiv af den stærke Trækigjen-
nem det aabne Gulv. »
Jeg har allerede før anmærket, at man sædvanlig hos Bonden
udsporges om Navn og Bestilling. Det sidste var gjerne en vanskelig
Post at gjøre Rede forz thi at svare »Professor ved Universitetet« var
det samme som intet Svar at give. Jeg greb derfor enten til at sige
»at jeg var enaf dem, som underviste de unge Folk, der gik i Præ-
stelære« H, eller »at det var mig som skrev Almanakken«. Det sidste
Svar gav jeg paa Maurset, og Manden hviskede derpaa sin Hustru i
Øret: »det er Almanak-Mesteren« og under denne Titel passe-
rede jeg lige til Ullensvaug, hvor det ombpttedes med »Stjerne-
kikkeren«.
Manrset ligger netop lidet under Sneegrændsen, altsaa vist meer
end 3000 Fod over Havfladen. Korn trives ei; det korte Græs har
ogsaa her, som i alle de høie Fjeldegne, en brunladen Farvez ogsaa
det har tabt sin eiendommelige Skjønhed Ingen Markblomst er at
sp) Dette Svar var just ikke ganske correct; men Bonden har ikke ret Begreb
om anden Lærdom, end Præste-Lærdom. Naar andre, som ikke havde faaet
denne Underretning, saa mig omgaaes med Jnstrumenterne, dannede deisig
selv et Slags Begreb; saaledes spurgte nogle mig, om jeg var af dean
som skrive Landkarterz i Leirdalsoren sagde En: Du er vel en Uhrmagersk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
