Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Bemærkninger og Iagttagelser paa en Reise fra Christiania til Bergen og tilbage i Sommeren 1821
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
den. saa stor, .at Gjenstanden paa Dalens Vnnd ligge i blaaagtigt
Skjær. Fjeldsiderne ere aldeles lodrettez paa dem kan man ei stige
ned. Men i en Urd (en Stenrose, Stenlavin) har man af de ned-·
faldne Stene opstablet en Slags Trap, der formedelst Fjeldvæggens
Lodrethed er ledet i en Slangelinie eller rettere Zigzag frem og til-
bage, saaledes, at naar man har nedsteget 10——12 Trin, dreier Trap-
pen sig med eet i modsat Retning (i en Bøining af 1800), og der-
paa efter lige saamange Trin atter tilbage o. s. v. Denne Trap. er
naturligviis ikke saa beqvem som vore Hustrapper, men bestaar af
store og smaa Trin om hinanden efter Omstændighederne. Mine
Ledsagere yttrede stor Lyst til at tælle hvormange Vendinger Trappen
gjor. For ei at tælle Feil, blev følgende Foranstaltninger gjort.
Naar den Forangaaende havde tællet 10 Vendinger, raabte han høit
»ti« og standsede, indtil de to Efterfølgende kom til samme Sted.
Vare alle 3 enige om Tallet, tog jeg en Qvist og stak ind i Opsta-
get paa Ermet i min Kappe, og ·Marschen gik videre. Da vi vare
nedkomne, bleve Kvistene tællede, og det viste sig, at Trappen vender
sig 124 Gange. W) Antager man blot, at hver Vending i Gjennem-
snit bestaar af 12 Trin, faa bliver Trinenes Antal i den hele Trap
henved 1500. Vi maatte meget ofte hvile paa Trappen, og mine
Ledsagere forsikkrede, at de altid i et Par Dage, efter at have befaret
den med Oppakning, vare stive og ømme i Under-Entremiteterne, hvil-
ket jeg sinder saare naturligt. Naar man endelig er kommen ned, og
seer tilbage eller opad, forsvinder Trappen i Uren, og man kan knap
selv begribe, hvorledes man kan være kommen ned af en saadan
Præeipiee.
Yderst paa den øverste skarpe Kant af Fjeldet, hvorifra man kom,
vise sig flere store Bartræer, betragtede fra denne Dybde, ei større
end Bregnerz og da Uren hist og her er hevoxet med Løvbufker, især
omkring Trappen, saa frembyder den et ganfke malerifk Syn. Jeg er-
Nevne i Fjeldet løber i forskjellige Retninger i et Slags Zigzag, og ofte
vender sig under temmelig stærke Vinkler.
«’) Eller maaskee endog 144 Gange, thi jeg erindrer ei ret, hvilket af disse
— Tal er det retteste· Sagen er ogsaa ligegyldig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
