Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Bemærkninger og Iagttagelser paa en Reise fra Christiania til Bergen og tilbage i Sommeren 1821
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
lange Tørke var Græsset ganske afbrændt, knns langs med den venstre
Fjeldvæg havde Fjeldets antighed i nogle Alnes Bredde vedligeholdt .
dets grønne Farve. Dalbunden er, som man let kan tænke sig, over-·
sællet med Stenez sor at skaffe sig af med disse, har man stablet dem
op i lange, tildeels unødvendige Gjærder, der paa sine Steder have
Udseende af smaa Fæstningsverker.
Noget efter at man er sluppen ud af denne Dal, kommer man
paa en stærk heldende Bjergstade, og fra denne, efter nogen Nedstigen,
ganske uventet paa Skraaningen af et temmelig høit Fjeld, fra hvilket
man lavt under sine Fødder seer ned i en temmelig bebpgget og vi-
dere Dal. Det er den øverste Deel af Eidfjord eller Eidsfjord zt-).
Jeg mindedes her om Krogkleven, skjønt hverken Overraskeler er
saa pludselig, ei heller det underliggende Landskab saa hndigt som Rin-
gerige. Dette er saaledes det fjerde store Trappetrin, man stiger ned
fra Hardanger-Fjeldetf mod Havet; nemlig det første fra Fjeldets høieste
Pnnet nær Holmekjærnlægret til Fjeldstolen, det andet hserisra til
Maurset, det tredie ned ad Trappen i Maabbe-Dalen, og endelig det
fjerde ned i Eidfjord. Her saa jeg et mig ganske uvant Syn. Alt
Græs var ved den lange Tørke saa aldeles afbrændt, at det var gnult
som Hale paa mange Steder var det endog ganske gaaet borti
Støv, saa at den sorte Jord stak frem, og Jorden var saa tør som
et Pulver, og støvede under Fødderne. Man kan neppe tænke sig et
saadant straagultLandfkab, naar man ei har seet det. .Midt paa disse
gule Skraaninger viste sig hist og her nogle smaa stærkt grønne Agre,
og disse tilligemed adskillige Lovbnste gave Egnen et besynderligt bro-
get Udseende. At Græsset brænder af for dem, ere Bønderne her
saa vante til, at de ei engang beklagede sig derover. Kornet vide de
at redde ved en kunstig Vanding. Fra Fjeldet ledes Vand i Træ-
render ned til Grøfter, der gjennemskjære Agrene, og fra disse Grøfter
— stænkes det med en langagtig Sløv ud til alle Sider over Komet. Den
samme Skik bruges ogsaa i Ullensvang og paa flere Steder i Bergens
Stift, ligesom den og er brugelig paa sine Steder i Gndbrandsdalen.
sl’) Bonderne her udtale det nu Øifjord, fordum hedte det efter Milzoisfi
Presbytekologia Vos—ltm·d. p. 62 Eidafyrdi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
