Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Bemærkninger og Iagttagelser paa en Reise fra Christiania til Bergen og tilbage i Sommeren 1821
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
Denne øverste Deel af Eidsfjord er afskaaren fra den nederste
ved en Sø af V-; Mils Længde,- der aldeles ndfylder Dalen fra det
ene Fjeld til det andet. Man kan altsaa ikke komme ud af Eidfjord,
uden først at roe over denne Indsv. Mine 2 Ledsagere laante en
Baad hos En, et Par Aarer hos en Anden, et halvt Øfekar hos en
Tredie og et Vandspand hos en Fjerde. Uden det sidstes Hjelp vare
vi ei komne levende fremz thi Baaden, der laae paa Land, var af
Solvarmen bleven saa læk, at vi ei før havde skadt den ud, førend
den var halv fyldt med Vand endog inden vi satte Fod i den. Mine
Bønder svarede ikke sine Kræfterz men Fjeldbonden er paa Sven lige-
saalidet i sit Element, som en Sømand, der er kommen til Hest.
Jmod sin Villie krydsede de fra den ene Side af Soen til den mod-
satte. Imidlertid øste jeg med Spanden saa fort, som det lod sig
gjørez ved hvert Tag fik jeg Spanden mere end halv fuld, og kunde
paa denne Maade netop bringe Vandet til lidet at synke; hvilede jeg
blot 72 Minut, saa steeg det langt op paa Benene. Langs med
Kjolen stod et peblende Kildevæld ligesom et Springvand. Jeg be-
ordrede dem at holde nær til den sydlige Klippe; men kuns lidet
havde det nyttet, ifald Baaden havde truet med at synkez thi vi vilde
paa den steile og glatte Klippevæg neppe fundet et Fodfæste, hvorpaa
vi kunde have reddet os. Svedende og meer udmattet end mine Rors-
karle kom jeg, efter en Times Arbeide, endelig til Enden as Søcn.
Herifra havde vi endnu en stærk halv Miil til den nederste, mere be-
byggede, Deel af Eidsfjord, hvor Kirken ligger. Efter en besværlig
Vandring ankom vi her henimod Midnat. Mine Ledsagere fortalte,
at her var et Gjestgiveriz men saasom dette nylig var kjøbt af en
Bonde, der ei endnu havde arrangeret sig, saa var der intet at faae,
neppe engang Natteqvarteer. De vilde derfor bringe mig til Pre-
stens Medhjælper Conrad Lægereid, hvilken de roste som en agtværdig
" og gjestfri Mand, hos hvem Presten pleiede at logere. Ulykkeligviis
var Manden fraværende, og vi maatte altsaa vandre til Gjæstgiveren.
Her, sagde de, var det nødvendigt at tage afsted, som om man vilde
rive hele Huset ned, ifald man skulde bringe dem til at lukke op. De
afbrækkede derfor en Gjærdestav, og bearbeidede Døren dermed en lang
Tid saaledes, at det gjenlod i Fjeldene. Efter en liden Pause hørte
Hansteens Reiseerindringer. » 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
