Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Bemærkninger og Iagttagelser paa en Reise fra Christiania til Bergen og tilbage i Sommeren 1821
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51
J hvorfast jeg ved Samtalens Begyndelse var i min Beslutning, og
hvor klart jeg indsaae Daarligheden af at rokke den, saa blev dog
Enden, at jeg sagde Ja. De to ærlige Gutter viste saadan Lyst til
at følge medz de havde den foregaaende Dag saa troligen trællet, og
med saa megen jovialsk Munterhed og Forstandighed bidraget til at
more mig, ja til at gjøre denne Dag til en af de interessanteste paa
den hele Reise, at jeg ei kunde skille mig fra dem. De 24 Skilling
bleve altsaa Maursetteren overantvordede, og han gallopperede afsted
efter Baaden. «
Imidlertid var Husets Eier kommen hjem fra Bergenz flere Al-
muesmænd samlede sig i Stuen. Maursetteren traadte ind, og frem-
stillede mig for den i en Halvkreds om mig forsamlede Mængde om-
trent paa følgende Maade: »det er Almanak-Mesteren fra Christianiaz
hans Navn er Christopher. J Gaar gik han med os til Voringsfos-
sen og var rask til at gaae i Fjeldetz han var ei bange for at gaae
derhen med os fremmede Mennesker, uagtet det ingen Sag havde været -
for os to at kaste saa liden en Karl ned i Fossen og tage sra ham,
hvad han havdez men han kunde nok skjønne, at vi vare brave Folk-«
Man kan tænke sig, hvor meget den sidste Bemærkning slog migz de
havde altsaa tydelig gjennemskuet vores Situation. Ligesom min Til-
tro havde smigret dem, saa bidrog deres herved røbede Retsindighed
og naturlige Skarpsindighed ikke lidet til at binde mig end mere
til dem. · .
En stor bredfkuldret og velvoer gammelagtig Mand, med et
kraftigt, forstandigt og godmodigtsAnsigt og lysebrunt krøllet Haar H,
traadte frem blandt Mængden og sagde, at da Hændelsen sjelden førte
saadanne brave Folk til deres Bygd, saa skulde man behandle dem
saaledes, at man ei havde Skam derafz det var uforsvarligt at give
sig med den Fremmede ud paa saa lang en Fart med saa liden en
Baad. Maursetteren, som ved denne Erklæring blev lidt forlegen,
sagde, at han ingen anden Baad havde kunnet faae, og at han alle-
rede havde betalt en Ort for den. »Kan Du ingen anden faae«,
«·) Hans Dragt var næsten aldeles som en Sjællandsk Bondes, nemlig rød
Troie og gule Skindburer; men Figuren mere kjæmpemæssig og raukere.
48
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
