Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Bemærkninger og Iagttagelser paa en Reise fra Christiania til Bergen og tilbage i Sommeren 1821
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
megen Snee, at den store Dal, de beboede, er bleven opfyldt og lige
med Fjeldene. Som Bekræftelse paa dette, allerede af Pontoppidani
hans Norges naturlige Historie (1 D. S 49) ommeldte, Sagns
Trovcerdighed, hvilket nylig Prof Smith zte) vel ikke uden Foie erklæ-
rer for nsandsynligt, enten man saa betragter Sagen fra den historiske
eller physiske Side, fortælles, at de Bække, som ndflyde fra Braeen,
ofte medføre Ovaerne-Kalde, tilhugne Tømmerstokke, gamle .Fade,
Botter og andet Hunsgeraad. Lignende Sagn forekommer det mig
ogsaa at have læst om andre Snebræer. At den ellers aarlig voxer
i Høide, synes af følgende temmelig afgjort. En endnu levende
gammel Bonde har fortalt Provst H., at i hans Barndom (eller
maaskee ihans Faders Ungdom, hvilket jeg ei ret erindrer), kunde
man over det foran hans Gaard liggende Fjeld netop see den øverste
Linie as Jsbraeen paa Folgefondenz nu sees deraf paa samme Sted et
betydeligt Stykke. At en saadan uhyre Jismasse, naar den eengang
er samlet, kan voxe, finder jeg begribeligtz men hvorledes den fra
Begyndelsen kan have dannet sig paa et Fjeld, hvis Høide er betyde-
lig lavere end den høieste Ryg af Hardanger-Fjeldet chvor ingen saa-
danne saste Jismasser sindes), er mig ubegribeligt. Begrebet om den
saakaldede Sneelinie bliver saaledes vaklende. Skulde Fjeldmasser-
nes forskjellige specifiske Bestanddele give dem en forskjellig Evne til
at binde Varmen? Det forekommer mig, som om jeg har læst den
Bemærkning, at metalførende Bjerge ere Vegetationen ugunstige, saa-
ledes at paa samme Skov sjelden trives. Maaskee kan den electro-
chemiske Virkning, som saadanne Bestanddelejnodvendig maae frembringe-
decomponere de i Luften oploste Dampe og befordre Sneens og Jsens
Chrystallisation. Jeg erindrer, at Provst H. havde forsøgt en Op
løsning paa denne Gaadez og det var at ønske, at han derom vilde
yttre sin Formening. Ingen kan bedre dømme om en Gjenstand, end
den, som daglig har den for Øine, og Sagen fortjente, synes mig,
en Undersøgelse W)
Ws »Nogle Iagttagelser, især over Jissjeldene (Gletscher), paa en
Fjeldreise i Norge 1812«, i Topographisk-statistiske Samlinger, 2 D. 2
V. S. 39 ff. B. —
") See forøvrigt »Noget om Sneebrceen Folgefond i Søndhordlehns og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
