Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Tilbagereise til Jekatharinenburg. — Ubehagelighed ved Nattereiser. — Ermans Tilbagekomst. — Postillonens Afsked. — Guldminen Benzofsky. — Solomirskys og Ermans gjensidige Skildring af hinanden. — Russiskt Dampbad. — Irlænderen Major. — Politimesteren Nitschajeff. — Steensliberie i Jekatharinenburg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
somme Reise, Eensomheden paa den ubeqvemme Vogn, Savnet af al
den Haaudrækning, han havde i vort Selskab, som for et saa ube-
hjælpsomt Menneste er dobbelt føleligt, havde havt en velgjørende
Virkning paa ham. Han var bleven venligere og foieligere, og følte
det saa trosteligt, igjen at være imellem bekjendte Mennesker i en luun
Stue. Dertil havde Solomirskh, som imponerede ham, paa Reisen
holdt ham inden Hofligheds Skranker, og paa en saa fortræffelig Maade
ladet ham føle hans Mangel paa Humanitet, at Dne og jeg lovede
os de bedste Frugter af denne Reise.
Samme Dag lode vi ogsaa vor 60aarige Postillon reise tilbage
til Kazün. Hanvar bleven ganske utaalmodig over den uventede Tour
fra Jekatharinenburg langs Uralkjæden. Noget Ondt havde vel den
gamle Mand ogsaa doiet, især paa Ermans Jagtreise efter Dagbogen, ·
og han frygtede, at det vilde gaae alt for meget i Langdrag, inden
han fik Lov til at reise tilbage til sin unge Kone. Han betroede sig ,
ogsaa paa Ural-Reisen til Apotheker Claus, og bad ham paa Grund
af deres Bekjendtskab fra Kazzm at indlægge et godt Ord hos mig,
at jeg maatte betænke ham med anstændige Drikkepengez thi ellers
sagde han, vil det, naar vi komme til Tobolsk, hede meget hofligt:
»Pkotsobaj Potzsohtillioul« (Farvel Postillong hvorved han tog Hatten
af Hovedet og gjorde en meget dhb Compliment med en ondskabsfuld
Grimaee, »hvorpaa man lader mig reise«. En anden Gang sagde
han til Claus, at han havde reist med mange Reisende, men saa ondt
havde han aldrig lidt; og »de ere jo ikke engang Christne-A Claus for-
sikkrede ham, at vi vare ligesaa vel Christne som han. »Ja da reise
de ikke som Christne-3 svarede han. Paa Ermans Reise efter den
tabte Dagbog var han bleven saa utaalmodig, og havde gjort sig saa
vrang, at Erman efter Forlangende lod ham blive tilbage paa den
sidste Station, da han foregav, at han var syg. Det er vel sandt,
at den Betjent, der stod under Errnans Commando, havde et Hunde-
livz thi E. tænkte ligesaalidt paa Betjenten som paa Posthestene. Om
Betjenten fik Søvn, Mad og Drikke, var ei hans Sag. Ingenting
passede han paa; Betjenten skulde indpakke hans Sager, som han
stroede om hvor han komz blev noget borte, styldte han Betjenten der-
for. Dagen efter Ermans Tilbagekomst kom Postillonen, og ventede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
