Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Afreise fra Tobolsk. — Ivan Schlau. — Besværlig Kjørsel i en Sibirisk Vinter. — Byrdefulde Æresbeviisninger i Kolyvan. — Sibiriske Bønders Haardførhed og Godmodighed. — Et Par ulykkelige Tilfælde. — Ophold i Tomsk. — Dues Reise til Narym. — Skildring af en Sibirisk Kjøbmands Huusholdning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
203
varede det nogen Tid inden de sortrak. Det er en fortvivlet Stilling
at modtage Æresbeviisninger af fremmede Mennesker, hvis Sprog man
ei forstaaer, og derfor ei formaar paa sømmelig Maade at takke, saa
at man faaer Udseende af at vise Mangel af almindelig Høflighed.
Kort efter deres Bortgang, da vi brød ud i en halv fortvivlet Latter,
og vilde til at spærre Døren, kom der et Bud, som fra Byens Øv-
righed tilbød at stille en Æresvagt for vor Dør, og militair Vagt
for vore Vogne. Vi srabade os begge Dele; men desuagtet fandt vi
siden en Drabant staaende udenfor vor Dør med en lang Hellebarde,
og en Skildvagt (Tschassowai) spadserende i Gaarden omkring Vog-
nene. Disse maae have haft en ubehagelig Natz thi det var et saa
frygteligt Veir med Storm og Sneesog og 200 Kulde, at vi næste
Morgen ei sik de accorderede Heste, fordi Bonden ei vovede sig ud,
saa at vi maatte vente til Middag.
Johan fortalte os, at de tre besøgende Herrer udgjorde Byens
hele Embedspersonalez og uagtet han saae, at denne Hædersbeviisning
havde foraarsaget os meget Bryderie, loe han as Hjertet og følte sig
en halv Alen høiere end han allerede var, ved at tjene hos et Her-
stab, for hvem en Bpes hele Magistrat gjorde Opvartning. Om jeg
erindrer ret var det samme Dag paa en tidligere Station, hvor lige-
ledes en Mand i Uniform kom ind og med et dybt Buk overrakte os
en Ansogning stilet til hans Ereellence Generalgouverneuren, som-ven-
tedes paa denne Kant. Vi sagde ham, at vi vare Udlaendinger og
private Folk, og da vi just drak The og røgede Tobak, bøde vi ham
en Kop, men det var umuligt at formaae ham til at sidde ned. Vi
fik siden at høre, at denne Mand stammede fra en Tatarisk Fyrste og
var Landpolitimester.
Naar man kommer til en Landsby, saa er, som ovenfor er be-
mærket, den første Forretning at sende Bud efter Desä·tniken og lade
ham skaffe Quarteer, og at forlange Vagt for Vognene. Det er
nemlig her, hvor intet indsluttet Gaardsrum eller Vognskuur sindes,
og hvor altsaa Vognene om Natten maae staae paa den aabne Gade,
almindelig Skik, at den hele Landsby skal være ansvarlig for, at intet
bortkommer, og for at være sikkre, sætte de derfor Vagt ved dem.
Man behøver altsaa ei at udtage af dem mere, end hvad man netop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
